Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Påskebranderten er sat på bagsædet

18. april 2017  |  

Af Redaktionen

Markant fald i ulykker.

Vi er blevet bedre til at adskille kørsel og alkohol, viser tal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik. På fem år er antallet af dræbte og tilskadekomne i spiritusulykker i påsketrafikken faldet til en tredjedel.

 

Danskerne er glade for at samles om påskebordet, og til det hører ofte både påskeøl og snaps. Heldigvis tyder det på, at vi er blevet bedre til at tage vores forholdsregler og lave aftaler for, hvordan vi kommer hjem fra påskefrokosten.

 

I 2015 blev 4 personer dræbt eller kom alvorligt til skade i en spiritusulykke i påsken. Det er lidt under en tredjedel af det antal dræbte og alvorligt tilskadekomne, vi så i påskedagene for fem år siden, hvor 13 personer kom alvorligt til skade eller blev dræbt. Tilsvarende er antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i spiritusulykker til jul faldet med cirka en tredjedel over de seneste fem år, mens tallene for sommerferien har været mere konstante.  

-Det ser ud til, at vi er blevet bedre til at planlægge, hvordan vi skal komme frem og tilbage til arrangementer i højtiderne. Spirituskørsel er et større problem i sommerferien, hvor grillaftener med alkohol formentlig opstår mere spontant end familiefrokosterne til jul og påske, siger Marianne Foldberg Steffensen, der er leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.  

 

Men det er ikke kun antallet af spiritusulykker, der er faldet. Generelt kører vi pænere i højtiderne end i sommerferien, viser Vejdirektoratets tal. I 2015 var der i gennemsnit 9 ulykker pr. dag, hvor personer kom til skade i trafikken, hen over sommerferiens 41 dage. I påskedagene var der til sammenligning cirka 5 ulykker, hvor personer kom til skade pr. dag. Det samme tal gør sig gældende for juledagene i 2015.

-Færre ulykker i påsken er naturligvis en tendens, som jeg håber, holder ved, siger Marianne Foldberg Steffensen. /mb

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

496 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com