Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Padborg-speditør på Aarhus havn

31. januar 2018  |  

Af Anders Per Gajhede

Dan Spedition åbner kontor i Soja Huset.

Padborg-baserede Dan Spedition vil tættere på kunderne og flytter per 1. februar ind i Soja Huset på Aarhus havn.

 

Den sønderjyske virksomhed blev stiftet i 2012 tæt på den tyske grænse, der fortsat er selskabets hovedkontor. I april 2013 åbnede Dan Spedition kontor i Aarhus-forstaden Åbyhøj, og nu flytter den afdeling således tættere på vandet i Danmarks største containerhavn.

 

- Medarbejderne hos Dan Spedition A/S er vant til travlhed. I de seneste fem år har vi haft kontor i Åbyhøj, og her har medarbejderne klaret over 100.000 ekspeditioner af dokumenter vedrørende transport til lands, til vands og i luften. Vi forventer at få endnu mere travlt fra vores nye kontor på Aarhus havn. Der er nemlig meget stor vækst i Danmarks største containerhavn, siger Klaus Jessen, direktør i Dan Spedition A/S, der indgår i teamet og deler sin tid mellem Aarhus og Padborg.

Udover Klaus Jessen kommer det nye kontor i Soja Huset til at bestå af Paola Schrøder Leone – leder af afdelingen i Aarhus. Hun har mere end otte års erfaring i speditionsbranchen, heraf fem år med toldbehandling. Hendes specialer er import/eksport dokumenter og skibsoperationer og hun har stor erfaring med toldoplagsbehandling, derudover mange års international erfaring med detailhandel, ledelse og forretningsudvikling. Desuden bliver Stine Kølle Hansen også en del af teamet, der er uddannet speditør hos Freja Transport & Logistik A/S, og har været i speditionsbranchen i tre år.

 

Ifølge Klaus Jessen ligger selskabets kompetencer især inden for håndtering af PICIT systemet:

 

- Derudover bruger vi Skats Manifestsystem til at igangsætte toldbehandlinger for alle de varer, der er på skibet. Derigennem sikrer vi i Manifestsystemet, at de toldmæssige forhold er i orden for alle varer, der er bestemt til tredjelande, og som lastes på skibe over hele Danmark, siger Klaus Jessen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

365 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com