Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Panalpina hentede i luften, hvad der var tabt i søen

Søgeord:

9. november 2016  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

591 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Samlet fald i bruttoresultatet.

Det schweiziske speditions- og logistikselskab Panalpina har netop udsendt koncernens tal for årets tre første kvartaler.

 

Panalpina er verdens sjettestørste speditør på luftfragt, og det var da også denne forretningsdel, der sørgede for at holde gang i turbinerne i de første ni måneder af 2016.

 

Omvendte verdener

I årets første tre kvartaler håndterede Panalpina med en stigning på 9 procent betragteligt mere luftfragt end samme periode sidste år, men på grund af et presset luftfragtmarked faldt bruttoresultatet per ton med 5 procent til 678 CHF (schweizerfranc) (4.662 kr.).

 

Samlet betød det dog en stigning i bruttoresultatet på 3,1 procent til 453,4 mio. CHF (3,117 mia. kr.).

 

Mere eller mindre omvendt forholdt det sig hos selskabets søfragt-ben:

For hvor Panalpina formåede at tiltrække 9 procent mere gods til flyene, tiltrak det tilsvarende 9 procent mindre til selskabets fragtskibe, men her steg bruttoresultatet per ton til gengæld med 5 procent til 314 CHF (2.159 kr.).

 

Samlet betød det et fald i bruttoresultatet på 5 procent til 345 mio. CHF (2,372 mia. kr.).

 

Alt i alt faldt koncernens bruttoresultat i årets første tre kvartaler med 1 procent til 1.091,7 mio. CHF (cirka 7,5 mia. kr.).

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com