Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Passagerrekord i Aalborg

25. januar 2018  |  

Af Anders Per Gajhede

Beskeden vækst - dog milepæl nået.

Aalborg Lufthavn slog passagerrekord i det forgangne år. Særligt godt gik det for udenrigstrafikken hos den nordjyske lufthavn.

 

Års- og månedsrekord

1.521.658 passagerer benyttede sig i 2017 af Aalborg Lufthavn. Det svarer til en beskeden vækst på 0,044 procent, eller 671 passagerer, i forhold til det hidtidige rekordår 2016. Dermed blev det sidste år til ny passagerrekord, og året giver da også anledning til smil hos Søren Svendsen – direktør i Aalborg Lufthavn:

 

- En passagerfremgang på 0,044 procent i 2017 er status quo i forhold til antallet af passagerer i 2016, men en ny historisk passagerrekord, og dermed endnu en milepæl, er nået. Som helhed markerer 2017 sig som et rigtig godt år i Aalborg Lufthavn. Vigtigst af alt blev september 2017 den største måned nogensinde, men flere månedsrekorder er også at finde i det forgangne år – som for eksempel december 2017, der blev den største december til dato med 107.212 passagerer. Ydermere, har vi for andet år i træk fået en 7. plads blandt de mest anbefalede brands i Danmark – som den eneste regionale virksomhed i top-10, siger Aalborg Lufthavns direktør, Søren Svendsen.

 

Udenrigstrafikken steg med 14,3 procent, mens indenrigs- og chartertrafikken faldt med henholdsvis 2,5 og 11,2 procent.

Høje forventninger til 2018

- Vi går et godt år i møde i Aalborg Lufthavn. Ikke nok med de nye ruter ned til både sol, storby og ski, så kan vi se frem til et fuldt sommerprogram til Bornholm og et godt charterprogram til skønne destinationer i Spanien, Portugal, Grækenland og Tyrkiet, der vinder tilbage som et populært feriested for danskerne. Derudover får vi i maj opgraderet vores landingssystem, der gør, at fly kan lande i lav sigtbarhed, hvis de har det rette udstyr. Det bliver et vigtigt element i at kunne forhandle om nye og spændende ruter fra Aalborg Lufthavn. Dette og de stærke udenrigsruter til for eksempel London og Amsterdam giver meget høje forventninger til 2018, hvor vi har en forventning og mål om at nå en passagervækst på 5,0 procent og derved komme over 1,6 millioner passagerer i 2018, siger Søren Svendsen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

112 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com