Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vismænd anbefaler øget vækstfokus

5. december 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

Lav dansk produktivitetsvækst udfordrer velstanden.

 

Dansk produktivitet har i en længere årrække vokset mindre end i mange af de lande vi traditionelt sammenligner os med. Alligevel har Danmark i store træk formået, at følge velstandsudviklingen i lande som Sverige og USA målt i BNP per indbygger.

 

I en ny rapport fra Det økonomiske Råd – bedre kendt som ”vismændene” advares politikerne mod at lade ovenstående statistik blive en sovepude.

 

»Produktivitetsvækst er helt central for den langsigtede velstandsudvikling. Det

danske produktivitetsniveau ligger internationalt set højt, men den danske

produktivitetsvækst har i lighed med en række sammenlignelige lande de seneste

årtier været lav,« skriver vismændene.

 

Vismand Carl-Johan Dalgaard udtaler:

- Danske virksomheder er højproduktive og har gode rammevilkår. Det må ikke

blive en sovepude, så man skal fastholde fokus på at tilpasse rammevilkårene i en

verden, der konstant ændrer sig.

Andre hensyn

Selvom øget produktivitet generelt er gavnligt, vil politiske tiltag ofte påvirke forhold

som miljø, sundhed, social tryghed, arbejdsmiljø og indkomstfordeling. Det bør

tages med i overvejelserne, når man vil gennemføre tiltag for at styrke

produktiviteten. Ligeledes bør de forventede konsekvenser for produktiviteten

tages i betragtning, når man vil gennemføre andre politiske tiltag.

 

Vismand Carl-Johan Dalgaard udtaler:

- Produktivitetsvækst er altafgørende for velstandsudviklingen på den lange bane,

men man bør ikke jagte højere produktivitet for enhver pris. Hensyn til miljø og

sundhed og politiske ønsker om fordeling kan trække i modsat retning.

Bare tag fat

I rapporten giver vismændene et overblik over de senere års anbefalinger af

produktivitetsfremmende tiltag, som formandskabet, Produktivitetskommissionen

og andre uafhængige institutioner har fremlagt. Rapporten giver desuden et

overblik over nogle af de økonomisk-politiske tiltag, der har været gennemført

inden for en lang række forskellige områder de senere år, og som kan forventes at

påvirke produktiviteten.

 

Vismand Carl-Johan Dalgaard udtaler:

- Der er gennemført flere produktivitetsfremmende tiltag de senere år, men vores

gennemgang af tidligere anbefalinger viser, at der fortsat er meget at tage fat på.

Transport

På transportområdet kommer vismændene med en række hip til politikerne. Sænkningen af registreringsafgifterne på motorkøretøjer får ros, men samtidig efterlyser vismændene grønne kilometerafgifter.

 

De fremhæver generelt afgifter som et væsentligt bedre styringsværktøj end myndighedsregulering. Blandt andet fordi, afgifter ikke tvinger virksomheder og borgere til bestemte løsninger, men giver dem frirum til at vælge de billigste løsninger.

 

Vismændene roser den beskedne liberalisering på taxa-området, men fastslår samtidig at den resterende regulering på taxa-området udgør en uhensigtsmæssig barriere for øget konkurrence.

 

Selv om det ikke fremgår af produktivitetsrapporten, der det nærliggende at antage at vismændene formentlig også stiller sig kritisk over for reguleringen i godskørselsloven, når det gælder markedsadgangen og øget konkurrende.

Vismændene fremhæver netop servicesektoren – hvor transport- og logistikbranchen hører under – som en sektor med meget ringe produktivitetsvækst.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

978 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com

Tilmeld nyhedsbrev

 

Jeg tilmelder mig nyhedsbrev fra Danmarks Transport-Tidende

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@dtmedier.com