Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Perfekt storm bag containerprop i USA

Søgeord:

24. november 2014  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

3215 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Containerne fortsætter med at hobe sig op på terminalerne på USA’s vestkyst.

 

Kapacitetsproblemerne i USA’s vestkysthavne skyldes ikke bare den langvarige strid mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Det fastslår det britiske analysebureau Drewrys, der i en ny analyse betegner situationen som en "perfekt storm" - d.v.s. et sammenfald af en række forhold, der bidrager væsentligt til at forværre flaskehalsproblemerne.

 

Konflikten mellem arbejdsgiverne (PMA) og havnearbejderne (ILWY) spiller naturligvis en væsentlig rolle. Men Drewry påpeger også, at de stadigt større containerskibe bidrager til flaskehalsproblemet, fordi deres anløb er lig med en spidsbelastning, som terminalerne ikke er indrettet til. De nye alliancer mellem containerrederierne bidrager også til misæren.

 

Samtidig har amerikanske transportfirmaer reduceret flåden af container-trailere under finanskrisen, og der er mangel på lastvognschauffører i USA.

Endelig kæmper det vigtige amerikanske godstogsnetværk med kapacitetsproblemer.

 

Drewrys analyse viser, at selv om ovennævnte problemer gradvist må ventes løst, så kæmper containerterminalerne på vestkysthavnene med en væsentlig lavere effektivitet, end tilsvarende terminaler i resten af verden.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com