Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

PNO: Ny manager og nyt serviceværksted

Søgeord:

5. november 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2271 gange

Læses i øjeblikket af:

1

PNO og DSV indgår eksklusivaftale om service

PNO og DSV indgår eksklusivaftale om service



Den kommende december måned bliver meget begivenhedsrig for PNO i Danmark. Nu satser selskabet nemlig mere end nogensinde for at øge sine aktiviteter på det danske marked.

 

PNO har således ansat en dansk country- og accountmanager, for at styrke selskabets polistion i landet.

 

Hanne Johannsen kommer direkte fra GE Equipment Services med mere end 25 års erfaring fra transportbranchen. Hun skal fortsat udvikle, drive og forbedre PNO's services og herunder servicere kunder på det danske marked.

 

- Hanne starter hos os 1. december, og vi ser meget frem til at tage imod hende. Vi ser et stort potentiale i Hanne, og det bliver sjovt at arbejde sammen hende om at nå vores mål i Danmark, siger Jacob Lee Örnstrand, der adm. direktør ved PNO.

Dertil kommer, at PNO og DSV har underskrevet en eksklusivaftale, der træder i kraft i december. Aftalen indebærer, at PNO bliver hovedleverandør og samtidig overtager størstedelen af service og reparationsarbejde på DSV's trailere i Danmark, præcis som det allerede sker i Sverige.

 

- DSV har testet os i en periode for at se, om vi kan levere på alle punkter på deres ønskeliste. Testperioden er nu forbi, og de vil forsætte samarbejdet sammen med os. Det er fantastisk sjovt, og vi skal arbejde hårdt for at opretholde en høj service hele vejen, siger Martin Nielsen, teknisk chef ved PNO.

Nyt serviceværksted i Horsens

1. december åbner PNO yderligere et serviceværksted i Danmark. Denne gang på Vrøndingvej i Logistikcenter Danmark Vest, i Lund ved Horsens.

Serviceværkstedet, der tidligere i en periode har huset JLS, holder åbent 7/24 og bliver bl.a. udstyret med servicevogne, som skal dække store dele af Jylland og dermed kan servicere køretøjer, der rammes af nedbrud på danske veje.

 

PNO har købt serviceværkstedet, der for at dække servicebehovet skal udbygges med 630 kvm. Værkstedet ventes at give job til 15 nye medarbejdere.

 

Købet er en del af PNO's strategiske vækststrategi i Norden om altid at være til stede for kunderne, så de kan styrke deres positioner og samtidig være effektive leverandører til deres egne kunder.

 

Adm. direktør ved PNO, Jacob Lee Ørnstrand, siger til TTN:

 

- PNO's fokus ligger på kunden og ikke alene på produktet. Vi udvikler vor virksomhed sammen med vore kunder, og vi forsøger altid at se fremad i alt, hvad vi gør, ellers er der altid risiko for, at man kører fast. Vi taler med kunden for sammen med kunden at gøre det, som er bedst for at opfylde deres krav og behov. Service, vedligeholdelse, tilgængelighed og gode relationer er en betydelig del af, hvad kunden vil have og efterspørger i dag. Derfor ansætter vi en country- og accountmanager og etablerer et nyt værksted i Danmark.

Nyt koncept

Åbningen af det nye serviceværksted i Horsens sker knap et år efter, at datterselskabet TBL lukkede i Padborg.

 

TTN har spurgt Jacob Lee Ørnstrand, om det var en fejl at lukke i Padborg.

 

- Det var et andet koncept, hvor der ikke var noget serviceværksted, og der skulle sælges brugte trailere, som så udviklede sig til udlejning. Det koncept vi kører efter nu, er det sådan set det samme, som vi har gjort i Norge, hvor vi også har ansat en tidligere TIP-medarbejder som country account manager, slutter Jacob Lee Ørnstrand.

 

PNO overtager serviceværkstedet 15. november, og 1. december forventes der høj aktivitet på den nye adresse.

 

Billedet viser det nye værksted i Horsens.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com