Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- 11 kg-reglen er ikke rimelig over for seriøse transportører

Søgeord:

26. april 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

260 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DTL-glæde over regeringsønske om at lukke pakke-smuthul.

 

Hos brancheorganisationen DTL Danske Vognmænd lyder der tilfredshed med weekendens udmelding fra transportminister Benny Engelbrecht om, at regeringen ønsker at fjerne 11 kg-reglen i godskørselsloven.

 

Reglen gør det muligt for transportører at spekulere i at pakke bilen med stykgods under 11 kg, så man derved undgår at omfattes af tilladelseskravet.

 

- Vi kan jo af en redegørelse fra Færdselsstyrelsen til Folketingets Transportudvalg læse sort på hvidt, at 11 kilo-reglen med fordel kan afskaffes af hensyn til en mere effektiv håndhævelse og dermed bedre efterlevelse af reglerne. Styrelsen henviser i den forbindelse til politiets og styrelsens erfaringer med anvendelsen af reglerne i praksis. Dertil kommer, at EU-vejpakkens regler ikke omfatter en sondring vedrørende godsets vægt, hvilket også efter styrelsens opfattelse taler for at afskaffe den nationale regel, siger Erik Østergaard, der støtter ønsket om klarere regler og bedre kontrol.

- Skal vi have ordnede forhold inden for varebilstransporten, skal det ske på baggrund af enkle og administrérbare regler og så i øvrigt en intensiveret kontrol. Mange prøver at køre under radaren med de forkerte forsikringer, uden vognmandstilladelser, uden chaufføruddannelser og med overlæs, og det er ikke rimeligt over for de seriøse transportører, der skal agere i et marked med skarp konkurrence. Det håber jeg også, at flertallet i Folketinget er enig med os i, slutter DTL-direktøren. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com