Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

33 brancheorganisationer kræver Brexit-aftale

Søgeord:

28. september 2020  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

272 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Brexit-aftale er ikke bare mulig, den er uundværlig, lyder det.

 

Hele 33 europæiske brancheorganisationer inden for vejgodstransporten på begge sider af Den Engelske Kanal har skrevet under på et åbent brev til EU’s chefforhandler Michel Barnier og Storbritanniens chefforhandler David Frost og Storbritanniens premierminister Boris Johnson.

 

Danske ITD og DTL – Danske Vognmænd er medunderskrivere på det åbne brev.

 

I brevet opfordrer underskriverne indtrængende de to parter til at indgå en brexit-aftale som beskrives som ikke bare mulig, men helt uundværlig.

 

»Hvert år kører mere end 2,3 millioner lastvogne frem og tilbage mellem EU og Storbritannien. Disse køretøjer er den livsvigtige blodforsyning til vores forbundne økonomier, der understøtter alle sektorer og industrier ved at transportere råvarer, reservedele, dagligvarer og færdige produkter ud til brugere og forbrugere.

Vejgodstransporten er ikke kun en forudsætning for handlen – dens bidrag rækker langt videre end bare det direkte økonomiske og beskæftigelsesmæssige fodaftryk.

Udløb af overgangsperioden uden en aftale mellem EU og Storbritannien er slet ikke en mulighed for vores branche. Vi tror på at opnåelsen af et robust kompromis – også om reglerne for vejgodstransporten – er både opnåeligt og uundværligt.

 

Det er i alle parters interesse at opretholde trafikken med tunge godskøretøjer frem og tilbage mellem EU og Storbritannien, samt transitkørsel gennem de berørte områder i en økonomisk bæredygtig form, uden at gribe til genindførelse af godskørselstilladelser og kvotesystemer, der aldrig har været indrettet med henblik på at omfatte de godsvolumener der i dag transporteres mellem EU og Storbritannien.

 

Vi har en stærk tro på, at vejen frem omfatter en gensidig løsning mellem EU og Storbritannien, der er baseret på gensidig anerkendelse af standarder, kompetencer og certifikater for i tilstrækkelig grad at sikre fair konkurrence, overholdelse af miljøkrav, trafiksikkerhed og arbejdsvilkår for chaufførerne.

Vejgodstransport-virksomheder på begge sider af kanalen har forpligtet sig til at opretholde de høje standarder på disse områder.

Mislykkedes det, vil man kunne imødese et nedslående valg mellem et kludetæppe af fragmenterede nationale ordninger, og en verden, hvor mangel på transportkapacitet på ruterne mellem EU og Storbritannien vil blive regnet for officiel politik i form af en kvoteordning for tilladelser. Begge valg vil være et tab for alle.«

 

Det haster nu

»Vi opfordrer forhandlerne til at fokusere på de mål, de er enige om – og sikrer vejgodsforbindelserne gennem et balanceret og gensidigt arrangement – og at anvende den resterende forhandlingstid til at levere et resultat, der er økonomisk fornuftigt og som tillader vejgodstransporten at opfylde sin rolle som et helt essentiel bindeled for alle sektorer i økonomien.«

 

 

Liste over de organisationer, der har underskrevet det åbne brev til EU og den britiske regering:

  • AEBTRI, Association of Bulgarian Enterprises for International Transport and Roads, Bulgarien
  • AFTRI, French Association of Road Haulage & Passenger Transport, Frankrig
  • AISÖ, Working Group of International Road Transport Companies, Østrig
  • AMÖ, Federal Association of Furniture Freight Forwarders and Logistics, Tyskland
  • ANTRAM, National Association of Public Goods Road Transport, Portugal
  • ASTIC, International Road Transport Association, Spanien
  • BGL, Federal Association of Freight Transport, Logistics and Disposal, Tyskland
  • CESMAD BOHEMIA, Association of Road Enterprises & Passenger Transport, Tjekkiet
  • CESMAD SLOVAKIA, Association of Road Enterprises & Passenger Transport, Slovakiet
  • CETM, Spanish Confederation of Goods Transport, Spanien
  • CLC, Luxembourg Confederation of Commerce, Luxemborg
  • DTL, Danish Transport and Logistics Association, Danmark
  • ECG, The Association of European Vehicle Logistics, Belgien
  • ERAA, Association of Estonian International Road Carriers, Estland
  • EVOFENEDEX, Nederlandene
  • FEBETRA, Belgian Royal Federation of Transporters and Logistics Service Providers,
  • Belgien
  • FIAP, Italian federation of professional hauliers, Italien
  • FinMobility, representing Finnish employers’ and business organisations in the
  • mobility sector, Finland
  • FNTR, National Association of Road Transport, Frankrig
  • ITD, Association of Danish road transport of goods, Danmark
  • IRHA, Irish Road Haulage Association, Irland
  • IRU, World Road Transport Organisation, Schweiz
  • LINAVA, The Lithuanian National Road Carriers’ Association, Litauen
  • Logistics UK, Storbritanien
  • MKFE, Hungarian Road Transport Association, Ungarn
  • NLF, Norwegian Road Transport Association, Norge
  • OFAE, Hellenic Federation of Road Transports, Grækenland
  • RHA, Road Haulage Association, Storbritannien
  • SVERIGES AKERIFÖRETAG, Swedish Association of Road Transport Companies,
  • Sverige
  • TLN, Transport and Logistics, Nederlandene
  • UICCIAA, Italian Union of Chambers of Commerce, Italien
  • UNTRR, National Union of Road Transporters, Rumænien
  • ZMPD, Association of International Road Carriers, Polen
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com