Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Afstemning om vejpakken?

Søgeord:

8. marts 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

212 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Europa-Parlamentet træffer i næste uge afgørelse om vejpakkens fremtid.

 

Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, har sammen med de øvrige politiske gruppers formænd og næstformænd samt Vejpakkens ordførere i dag drøftet, hvorvidt man skal give Vejpakken en sidste chance. Den formelle beslutning om, hvorvidt Vejpakken kommer til afstemning, træffes dog først i næste uge, hvor Council of Presidents mødes næste gang.

 

Efter længere tids drøftelser blandt Europa-Parlamentets toppolitikere har man torsdag drøftet spørgsmålet om at sende Vejpakken til afstemning inden valget til Parlamentet den 26. maj 2019.

 

Det skriver ITD.

 

Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, har sammen med sine kollegaer besluttet at finde en løsning og træffe et valg om Vejpakkens fremtid i løbet af marts måned.

Køre-/hviletid, udstationering og cabotage

Parlamentsmedlemmerne mangler som bekendt at tage stilling til køre- og hviletid, udstationering og cabotageregler.

 

- Det er et skridt i den rigtige retning, at politikerne stadig drøfter og prioriterer Vejpakken og de mulige næste skridt inden et Europa-Parlamentsvalg til maj. ITD håber, at der snart vil komme en præcisering og harmonisering af balancerede regler for vejgodstransportbranchen, det har overordentlig stor betydning for erhvervet, siger ITD’s erhvervspolitiske konsulent Emma Hadrovic.

 

Det forlyder, at en udmelding fra Europa-Parlamentet om en mulig afstemning på plenarmødet, der afholdes den sidste uge i marts, ventes at komme næste torsdag den 14. marts 2019. Hvis man beslutter at sætte Vejpakken til afstemning, skal Europa-Parlamentet handle hurtigt for at blive klar til afstemningen i Strasbourg.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com