Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ATL: Det er en privat opgave at rydde sne

Søgeord:

12. oktober 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

331 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Regeringen vil tillade kommunerne rydder sne på private fællesveje.

 

Regeringen vil give kommunerne lov til at rydde sne på private fællesveje mod betaling. Men det er ikke en kommunal opgave, mener ATL, som peger på, at der i forvejen er et velfungerende privat marked for snerydning.

 

Ankestyrelsen tilkendegav for fire år siden, at det er i strid med lov om private fællesveje og kommunalfuldmagten, hvis kommunerne rydder sne for private grundejere. Ifølge kommunalfuldmagten er det som udgangspunkt ikke er en kommunal opgave at drive erhvervsvirksomhed.

 

Men nu vil regeringen ændre loven, så kommunerne får lov til at rydde sne på private fællesveje mod betaling.

Velfungerende marked

Der er mange private vognmænd, som har en god indtægt hen over vinteren ved at rydde sne. Det er et velfungerende marked, og der er ingen som helst grund til, at kommunerne skal ind og tage den opgave, siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

 

Der har de senere år været flere sager, hvor kommuner har udført opgaver på vej- og parkområdet i strid med lovgivningen. En del af de grundejerforeninger, der har skiftet kommunen ud med private leverandører, får nu løst opgaverne billigere.

 

- Jeg mener helt generelt, at kommunerne skal afholde sig fra at udøve erhvervsaktivitet og i stedet overlade disse opgaver til private virksomheder. Ligesom kommunen ikke er sat i verden for at drive grønthandel eller frisørvirksomhed, skal kommunen heller ikke drive vognmandsvirksomhed eller beslægtede opgaver, siger Lars William Wesch.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com