Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Befordringspligten udløser forstærket ITD-kritik af PostNord

Søgeord:

12. juni 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

298 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Brancheorganisationen ITD mener forlængelsen af statsstøtten til omdelingen af breve er en uholdbar løsning.

 

ITD angriber igen statstøtten til PostNord fordi skattyderbetalingen til brevomdelingen netop er blevet forlænget.

 

Med endnu en forlængelse af statens aftale med PostNord om befordringspligten kommer endnu en regning. Det haster med en helt ny løsning for befordringspligten i Danmark, der kan stoppe tilskudscirkusset til PostNord, mener ITD.


Kort før jul 2019 indgik et flertal af Folketingets partier en aftale om at forlænge statens aftale med PostNord om befordringspligten frem til den 30. juni 2020. Det var en aftale, der kom til at koste de danske skatteydere endnu et kapitaltilskud til PostNord – dengang på 110 mio. kroner.
 
Den dyrekøbte tid skulle anvendes til at forhandle en ny og mere holdbar aftale om den fremtidige befordringspligt og PostNords rolle på plads. Men det er ikke lykkedes ministeren og postordførerne at lande noget resultat. Postordførerkredsen har derfor nu besluttet, at transportministeren kan søge om at forlænge den nuværende aftale med PostNord, så den fortsætter året ud. Regningen er endnu ikke offentliggjort, men forventes at ligge på endnu et trecifret millionbeløb.
 
- Vi havde gerne set, at der lå en politisk aftale om den fremtidige befordringspligt i Danmark, hvor PostNord var taget ud af ligningen, og de private aktører havde taget over. Vi har forståelse for, at det er vanskelige forhandlinger – ikke mindst fordi PostNord er uhyre presset økonomisk – og der kan det give god mening at bruge mere tid på at finde den helt rigtige bæredygtige løsning. I ITD er vi dog kritiske over, at forlængelsen nu igen bliver en anledning til at sende flere skattekroner til PostNord, siger administrerende direktør i ITD, Carina Christensen.

Fortsat Dialog med politikere
ITD vil i de næste måneder fortsætte dialogen med politikerne om en fremtidig løsning, hvor markedet i højere grad overtager opgaverne omkring befordringspligten.
 
- Det er på høje tid, at vi får en holdbar løsning på plads i forhold til postuddelingen i Danmark. De private aktører skal have mulighed for at komme på banen. Og så skal det selvfølgelig være en løsning, der ikke giver mistanke om urimelig statsstøtte og krydssubsidiering af midler til unfair konkurrence med private virksomheder på stykgodsmarkedet, siger Carina Christensen med henvisning til igangværende retssager og Rigsrevisionens undersøgelse af PostNords regnskabspraksis.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com