Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Bred infrastrukturaftale indgået

Søgeord:

28. juni 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

175 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Trafikale investeringer for over 160 mia. kr. frem mod 2035.

 

Regeringen præsenterede mandag formiddag en historisk bred aftale om fremtidens investeringer i dansk infrastruktur.

 

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er blevet enige om aftalen til mere end 160 mia. kr., heraf nye projekter for 106 mia. kr.

 

Med investeringer for samlet set mere end 160 mia. kr. er der tale om den største danske infrastrukturplan nogensinde. I planen indgår investeringer for mere end 86 mia. kroner i kollektiv transport og cirka 64 mia. kr. til anlæg og udbygning af fremtidens veje.

 

Aftalen er gældende fra 2022-2035 og indebærer en invitationsret til transportpolitiske forhandlinger på de dele af aftalen, som de pågældende partier deltager i. Aftalen ændrer ikke på gældende delforlig på transportområdet samt aftaler om konkrete, igangværende anlægsprojekter.

Transportminister Benny Engelbrecht:

 

- Vi er enige om at investere massivt i bedre kollektiv transport, flere veje og bedre cykelinfrastruktur. Det her er en aftale med danskerne i centrum. I alle dele af landet. Vi ønsker et langt større fokus på at reducere trængsel og gøre plads til grønne biler, bekæmpe vejstøj og give vores jernbaner et stort og tiltrængt løft. Det er samlet set en rigtig god og meget bred politisk aftale med den rigtige balance mellem investeringer i vej- og kollektive transportprojekter. Det var det, vi lovede før valget, og det leverer vi nu, siger Engelbrecht.

 

Finansminister Nicolai Wammen:

 

- Vi har i dag vedtaget en historisk bred og ambitiøs plan på 160 mia. kr. for Danmarks infrastruktur, så færre danskere i fremtiden skal opleve kø og ventetid. Med aftalen samler vi Danmark og binder landet endnu stærkere sammen. Det er en snusfornuftig investering i blandt andet kollektiv trafik, veje og cykelstier, som vil gøre hverdagen nemmere for mange og sikre danske virksomheder endnu bedre mulighed for at afsætte deres varer og skabe arbejdspladser – uden at gå på kompromis med den grønne omstilling. Det er jeg glad for, at vi har fundet rigtig bred opbakning til, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com