Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Brint-projekt henter ros fra DTL og ITD

Søgeord:

26. maj 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

272 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Omkostningerne bliver afgørende for brint-til flydende brændstof-projekts succes.

 

Et visionært samarbejde mellem blandt andet DSV, Ørsted, Mærsk, DFDS, SAS og Københavns Lufthavn kan betyde, at lastbiler inden for det næste årti kan blive forsynet med flydende grøn brint fra en fabrik ved København. Læs mere her

 

Det mener ITD’s adm. direktør Carina Christensen, kan blive løsningen for lastbiltransportens CO2-udfordringer.

 

- Tung vejtransport har indtil nu været svær at omstille til helt CO2-neutral transport. Derfor er der grund til at rose de implicerede virksomheder for at gå foran og satse storstilet på at omdanne vind til brændstof, der kan hældes direkte i tanken. Det kan være den løsning, vi har sukket efter i årevis, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, der repræsenterer nogle af de største aktører inden for vejgodssektoren heriblandt DSV.

I sidste uge offentliggjorde regeringens sin første klimahandlingsplan, hvor det blev anerkendt, at den tunge vejtransport er udfordret, og at der derfor er behov for forskning i blandt andet teknologi, der kan omdanne grøn vindenergi til drivmidler, der kan hældes på tanken. Teknologien er kendt som Power-to-X (PtX) og kan blive et gennembrud.

 

- Den tunge vejtransport har brug for et reelt alternativ, der kan drive lastbilerne på en klimavenlig måde og nemt implementeres. PtX kan være netop den løsning, vi har ledt efter, og jeg glæder mig meget til at følge udviklingen og byggeriet af den nye fabrik. De implicerede selskaber skal have stor ros for deres satsning, som kan være et kæmpe globalt gennembrud for klimavenlige drivmidler til vejsektoren, siger Carina Christensen.

Hidtil uset omstillings-mulighed

Projektet vækker også begejstring i DTL - Danske Vognmænd.

 

Det glæder DTL – Danske Vognmænd, at de tunge lokomotiver i inden for dansk erhvervsliv nu rykker for alvor og giver et konkret på, hvordan man i 2030 vil kunne levere mere end 250.000 ton bæredygtige brændstoffer til brug i busser, lastbiler, skibe og fly.

 

- Dette her med bogstavelig talt at hive brændstof ned fra luften er ikke noget nyt begreb, for de tekniske universiteter har arbejdet med den slags konverteringsteknologier i mange år. Men det er først nu, når det tunge erhvervsliv sætter turbo på, at det for alvor kan blive til noget. Og det vil kunne omstille vejtransporten i en grad, der ikke er set før, udtaler DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

- Vognmændene i Danmark hilser derfor det såkaldte Power to X produkt – også kaldet elektrofuels – meget velkommen. Det er en af mulighederne for her og nu at komme videre med en grøn omstilling. En af de afgørende faktorer er forsyningssikkerhed. Det vil et projekt, som det nævnte kunne bidrage til, vurderer Erik Østergaard.

 

Hop med på vognen eller vente

Den gennemsnitlige vognmandsvirksomhed har fem biler. Når der skal træffes beslutning om nyanskaffelse, er el- og brintlastbiler endnu ikke den mest konkurrencedygtige beslutning. Omkring en tredjedel af driftsomkostningerne er energi. Det kan sammenlignes med meget energitunge virksomheder. Derfor kræver det alternative brændstoffer på markedet og forsyningssikkerhed. Det har DTL gentagne gange fremhævet som den helt afgørende faktor for en grøn omstilling i den tunge vejtransport.

- Det nye initiativ er helt på linje med anbefalingerne i Klimapartnerskabet for Landtransport hvor DTL sad med om bordet. Helt afgørende er selvfølgelig, at de nye e-fuels er konkurrencedygtige i forhold til alternativerne, og her er produktionsomkostninger og afgiftsstrukturen selvfølgelig helt afgørende, siger Østergaard.

 

- Vognmændene skal med andre ord træffe beslutning om at hoppe med på vognen allerede nu, eller vente, til teknologierne er modnet, eller lovgiverne har udpeget, hvilke løsninger der skal satses på. Power to X løsningen kan anvendes på eksisterende køretøjer og kommer derfor foran andre løsninger, mener DTL – direktøren, der håber, at politikerne griber de gode intentioner fra erhvervslivet, der ligger i projektet.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com