Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

COVID-19-test af transportarbejdere

Søgeord:

31. marts 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

474 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Nu kan nøglemedarbejdere i transportsektoren testes.

 

Nøglemedarbejdere i transportsektoren, der varetager en ”samfundskritisk funktion”, kan nu blive indstillet af sin arbejdsgiver til klinisk vurdering og evt. hurtig test for COVID-19.

 

Det oplyser Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen til transportbranchen, ifølge DTL – Danske Vognmænd.

 

Det er et krav, at medarbejderen har symptomer, og formålet er, at nøglemedarbejderen hurtigere kan vende tilbage til arbejde, hvis medarbejderen testes negativt for COVID-19.

Bed om arbejdsgivererklæring

 

Arbejdsgiveren skal sende en anmodning pr. mail til Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, og bede om en arbejdsgivererklæring til en COVID-19 test. Arbejdsgiveren skal kort beskrive medarbejderens funktion og begrundelse for, at myndighederne skal foretage en vurdering.

Kritiske opgaver

Udgangspunktet er, at medarbejderen er nødvendig for varetagelsen af en kritiske opgaver.

Det er et krav, at der er tale om én af meget få medarbejdere, der kan varetage funktionen, og der er derfor behov for tidlig raskmelding for at kunne vende til arbejde ved negativ test.

 

Arbejdsgiveren skal her medtage behovet for den aktuelle bemanding i forhold til den funktion, som medarbejderen har i forvejen.

 

Ifølge DTLs oplysninger fra myndighederne kan der fx være tale om chauffører, der er kritiske for opretholdelsen af vejgodsdrift i Danmark og til og fra udlandet, og hvor der ved levering og afhentning af gods er frygt for, at de spreder smitte. Chauffører kan evt. blive testet for over for modtagere at garantere, at der ikke er smitte forbundet med leverancen. Terminalmedarbejdere anses også for kritiske for opretholdelsen af vejgodsdrift ved at omfordele gods på vejområdet.

Mange funktioner

DTLs adm. direktør Erik Østergaard anbefaler DTL-medlemmer at kontakte deres DTL-konsulent for at eventuelt at komme videre med en vurdering og test af en medarbejder.

 

- Det vil nok være et fåtal medarbejdere, der kan komme på tale for en sådan undersøgelse. Men eksemplet fra myndighederne er kun et ud af mange. Vores medlemskreds udfører dagligt mindst 23 forskellige funktioner, hvori der på den ene eller anden måde indgår en lastbil. Mange af dem er særdeles samfundsvigtige. Så min anbefaling er: Man skal ikke holde sig tilbage, men man skal heller ikke spekulere i at blive testet af myndighederne, udtaler Østergaard.

 

DTL medlemmer, der mener, at de har behov for at få en offentlig vurdering af en medarbejders helbredsstatus i forhold til COVID-19 kan kontakte DTL på tlf. 70159500 eller nærmeste servicekontor eller specialforening.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com