Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dan og Trine inviterer til havnetopmøde

Søgeord:

12. september 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

224 gange

Læses i øjeblikket af:

0

To ministre sætter fokus på havnenes nøglerolle i den grønne omstilling.

 

Transportminister Trine Bramsen og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen sætter de danske havne på den grønne dagsorden på et topmøde torsdag.

 

Det skrev de to ministerier i en pressemeddelelse forleden.

 

Den grønne omstilling er afgørende for klimaet og den danske forsyningssikkerhed. Regeringen har med Aftale om et mere grønt og sikkert Danmark af 25. juni 2022 (mellem regeringen (S), V, SF, RV, EL, KF, DF, LA, ALT og KD) besluttet, at Danmark i 2030 får firedoblet produktionen af sol- og vindenergi på land samt får mulighed for femdobling af havvindmøllestrøm.

 

De danske havne spiller en central rolle i den grønne omstilling og i sikringen af forsyningssikkerhed. Det er derfor vigtigt, at havnene også fremover er klædt på til at håndtere de mange nye opgaver.

Det kræver et overblik over de mange initiativer, der er i spil, og at der er klarhed over rammevilkårene i omstillingsprocessen.

 

På den baggrund inviterer transportminister Trine Bramsen og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen til et topmøde den 15. september 2022.

 

- De danske havne skal stå så godt rustet som muligt til de mange nye spændende opgaver, der kommer med den grønne omstilling. Vi er fra regeringens side optagede af at understøtte havnenes arbejde og sikre, at der er sammenhæng og klare rammer for omstillingsprocessen. Derfor samler vi nu alle de centrale aktører, siger transportminister Trine Bramsen.

Havets ressourcer

- De danske havne har altid være gode til at udnytte havets resurser. Fra fisk til handel og nu vind. Dygtige danske havne går foran med at udskibe vindmøller og levere service til havvindmølleparker i både Danmark og Europa. Havnenes rolle offshore vil kun blive endnu større. Betydning stiger i takt med, at de danske farvandes potentiale for havvind, lagring af CO2 i undergrunden, PtX og andre nye teknologier realiseres. Jeg er derfor glad for, at topmødet samler relevante aktører om, hvordan vi styrker danske havnes mulighed for forsat at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling og eksport af grønne teknologier, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Topmødet finder sted i Transportministeriet den 15. september 2022 med deltagelse af relevante interessenter.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk