Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dansk Industri ønsker større lastbiler

Søgeord:

10. januar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

184 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DI Transport: Klimaet vinder ved at give plads til større lastbiler.

 

Der er store klimagevinster ved at øge vægt og dimensioner på lastbiler, så de kan transportere mere gods. Samtidig kan man også gøre det mere attraktivt at anvende elektriske arbejdsredskaber og give plads til ekstra tilladt vægt til alternative drivmidler som for eksempel el, brint eller biogas, så det ikke går ud over lastbilens lasteevne.

 

Det konkluderer en rapport fra Cowi. Arbejdet med analysen og rapporten blev sat i gang i forlængelse af den grønne trafikaftale fra 2020.

 

- Analysen viser, at der er store gevinster både samfundsøkonomisk og klimamæssigt ved at øge vægten og længden på lastbilerne. Derfor er det vores klare anbefaling hurtigst muligt at få gennemført forslagene, siger seniorchefkonsulent Rune Noack fra DI Transport

Mange af forslagene har en negativ skyggepris. Det vil sige, at der er en gevinst for samfundet ved at øge lastbilernes længde og totalvægt.

 

Sammenlignet med andre klimainitiativer, er det her i den allerbilligste kategori, og derfor bør de være blandt de første klimainitiativer på transportområdet, som skal gennemføres frem for at vælge dyrere løsninger, siger Rune Noack.

 

DI Transport har været med i den følgegruppe, der har været nedsat og har leveret en række af de forslag, der er regnet på. Forslagene i rapporten skal nu behandles politisk.

 

Der er tale om helt konkrete forslag, som er kommet ind fra transportvirksomhederne, hvor man har peget på, hvordan man enkelt og fornuftigt kan reducere CO2-udledningen. Det fortjener at blive gennemført, siger Rune Noack.     /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk