Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dansk økonomi over niveauet før krisen

Søgeord:

18. august 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

192 gange

Læses i øjeblikket af:

1

BNP-indikator peger på stigning på 2,2 procent.

 

Dansk økonomi har i andet kvartal 2021 nået over niveauet før krisen.

 

Det skriver Danmarks Statistik.

 

BNP-indikatoren peger i årets andet kvartal på en stigning på 2,2 procent i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med første kvartal. Dansk økonomi har med fremgangen nået et niveau, der er højere end fjerde kvartal 2019 og har dermed indhentet det fald, som coronakrisen påførte.

 

Dansk økonomi gik som ventet frem som følge af den gradvise genåbning i andet kvartal. Fremgang inden for blandt andet restauration, kultur og detailhandel bidrog med en stor del af væksten i BNP. Disse brancher var i første kvartal kendetegnet ved en mærkbar tilbagegang.

 

Vækst i den offentlige sektor bidrog også mærkbart til stigningen i BNP, hvilket især var drevet af sundhedsområdet. Beskæftigelsesindikatoren peger også på en fremgang i andet kvartal med en stigning på 1,9 procent i den samlede beskæftigelse.

BNP-indikatoren er dog påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19-pandemien.

 

Fremgangen i økonomien i årets andet kvartal var ikke kun at spore i Danmark. I EU-27 (uden Storbritannien) og USA var der ligeledes BNP-vækst på henholdsvis 1,9 procent og 1,6 procent. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com