Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danske eksportører frygter global uro

Søgeord:

5. december 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

372 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Dansk økonomi balancerer på en knivsæg, vurderer Dansk Industri.

 

Dansk erhvervsliv balancerer på en knivsæg mellem mangel på medarbejdere og svag efterspørgsel. Eksportvirksomhederne frygter tysk lavvækst, brexit og handelskrig, mens virksomheder uden eksport er mest bekymrede for mangel på arbejdskraft, højere skatter og sparsommelige forbrugere. En mere bæredygtig udvikling, ro om skatten og bedre adgang til arbejdskraft kan give virksomhederne ny medvind.

 

Det skriver Dansk Industri på baggrund af survey blandt 470 medlemsvirksomheder.

 

Stigende usikkerhed

Nye resultater fra DI's Virksomhedspanel viser, at både mangel på kvalificerede medarbejdere og global uro frygtes at påvirke virksomhederne negativt over de næste to år. Virksomhederne er således delte i deres vurderinger af konjunktursituationen. Mens nogle vurderer, at væksten bremses indefra som følge af mangel på arbejdskraft, så mener andre, at udefrakommende omstændigheder kan ramme virksomhederne negativt.

”Usikkerheden i verdensøkonomien er stor. Det globale indeks for økonomisk-politisk usikkerhed har nået et historisk højt niveau. Eskaleringen af handelskrigen, briternes slingrekurs i brexitforhandlingerne, fortsat svage europæiske nøgletal og geopolitiske spændinger omkring særligt Iran, Syrien og Hongkong er faktorer, der kan medføre øget usikkerhed i de næste opgørelser.

 

På trods af den stigende usikkerhed og aftagende vækst i udlandet, så har dansk økonomi i starten af 2019 vist sig forholdsvis modstandsdygtig. Dansk industriproduktion og eksport performer pt væsentligt bedre end vores udenlandske konkurrenter. Dette skyldes ikke mindst vores store produktion af medicin, fødevarer og vindmøller (og andre produkter inden for klima- og energiteknologi), hvor efterspørgslen stadig er væsentlig stærkere end efter biler, maskiner og varige forbrugsgoder”, lyder det fra DI.

Erhvervsorganisationen tilføjer, at den lavere vækst i udlandet dog ikke kan undgås også at påvirke dansk økonomi. På længere sigt kan dansk økonomi ikke opretholde en markant anderledes konjunktursituation end i landene omkring os. Den gode start på 2019 betyder, at der i gennemsnit stadig forventes en vækst i dansk økonomi på 1,8 procent i 2019, mens skønnene for 2020 er blevet nedjusteret over de seneste måneder. Der ventes nu i gennemsnit en vækst i dansk økonomi på 1,5 procent i 2020. /anga.

 

Kilde: DI's Virksomhedspanel, survey blandt 470 medlemsvirksomheder, september 2019.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com