Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danske Havne roser S-regerings grønne kompas

Søgeord:

1. juli 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

306 gange

Læses i øjeblikket af:

1

- Øget grønt fokus er en stor hjælp, siger Tine Kirk Pedersen.

 

Den nye regerings aftalepapir – ”Retfærdig retning for Danmark” – får ros med på vejen af brancheorganisationen Danske Havne, der længe har efterlyst et grønnere fokus i den førte transportpolitik.

 

- De danske havne er allerede selv godt i gang med den grønne omstilling, men det er absolut positivt og en stor hjælp, at der nu også rettes et øget fokus på sagen fra politisk hold. Det har vi ønsket i valgkampen, og det holder vi selvfølgelig fast i over de kommende år, siger Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Havne.

 

Hun tilføjer, at en kommende grøn mobilitetsplan vil være en oplagt mulighed for at tænke de blå motorveje ind, i højere grad end de har været hidtil.

- Dette punkt fra den politiske aftale minder i virkeligheden lidt om den ’nationale transportstrategi’, som vi undervejs i valgkampen har presset på for. Sverige og Norge har langsigtede, nationale transportstrategier, men Danmark mangler, så vi skal være modige og udforme en dansk transportstrategi, der både er bæredygtig og fremsynet. Vi ser denne ambition som første skridt mod en langsigtet, national transportstrategi, og det arbejde tager vi meget gerne del i, siger Danske Havne-direktøren og fortsætter:

 

- I vores optik betyder ambitionen, at vi kan komme i retning af en mere jævn udnyttelse af transportformerne, og der er meget plads på de blå motorveje, som vi kalder vandet i og omkring Danmark. Vi hilser ambitionerne på bæredygtig transport og mobilitet velkomment, for mobilitetsbehovet vil absolut fortsat vokse i fremtiden, og det skal vi være klar til, siger Tine Kirk Pedersen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com