Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Debat om fremtidens forsvar til søs

Søgeord:

30. september 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

379 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Saboterede gasledninger, fremmede droner ved danske boreplatforme og pirater i Guineabugten.

 

Fremtidens sikkerhedsmæssige prioriteringer til søs er til debat, når Danske Rederier, Udenrigsministeriet og Københavns Universitet sammen inviterer til seminar i næste uge.

 

Her vil en stribe eksperter give deres bud på, hvordan skal Danmark kan prioritere sine maritime indsatser i en verden i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed?

 

Det er det grundlæggende spørgsmål, når Danske Rederier, Udenrigsministeriet og Københavns Universitet sammen holder seminar om maritim sikkerhed som en del af Danish Maritime Days.

 

Arrangementet er åbent for journalister og efter en times oplæg er der debat og tid til spørgsmål.

 

Debatten vil tage udgangspunkt i pirattruslen i Guineabugten, men med Ruslands angrebskrig i Ukraine, gasudslip i Østersøen, situationen i Hormuzstrædet, og Kinas militærøvelser i Taiwanstrædet, er der grobund for flere interessante diskussioner.

- For et år siden sendte Danmark en fregat til Guineabugten for at beskytte handelsflåden mod pirater. Den trussel består stadig i dag, men der er sket ufattelig meget rent sikkerhedspolitisk de sidste otte måneder, og det kalder på en debat op, hvad det er for en fremtid, vi ser ind i rent sikkerhedsmæssigt for handelsflåden, siger Maria Skipper Schwenn, direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier.

 

Debat

Debatten vil blandt andet handel om, hvilke sikkerhedstrusler der er mod handelsflåden, hvordan sømilitære ressourcer bør prioriteres, og hvad det i det hele taget er for et Søværn, der er behov for i fremtiden.

 

- Efter Ruslands angreb på Ukraine rettede de flestes øjne sig naturligt mod Sortehavet og til dels Østersøen. Når krigen forhåbentlig på et tidspunkt slutter, skal vi finde ud af, hvad det er for en situation handelsflåden er i i de berørte områder. Men selvom meget i øjeblikket kredser om Rusland og Ukraine, så er det vigtigt for os, at man ikke glemmer Guineabugten og andre steder, hvor den civile skibsfart kan være truet. Det vil vi meget gerne have afspejles i en kommende ny dansk strategi for maritim sikkerhed og i næste forsvarsforlig, siger Maria Skipper Schwenn.

Dagen inden offentliggør regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe den faglige analyse af den sikkerhedspolitiske situation frem mod 2035.

 

Seminaret finder sted tirsdag den 4. oktober.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk