Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DI om EU-vaccinepas: Årets bedste nyhed

Søgeord:

18. marts 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

288 gange

Læses i øjeblikket af:

1

EU vil sikre, at medlemslandende udsteder gensidigt anerkendte vaccinepas.

 

EU-kommissionen har lanceret et forslag til rammerne for et digitalt coronapas, der skal anerkendes gensidigt mellem EU’s medlemslande. Helt overordnet skal passet dokumentere, at man enten har haft corona, er testet negativ eller er blevet vaccineret, fremgår det af en pressemeddelse fra kommissionen.

 

- Det er den bedste nyhed fra EU-Kommissionen i 2021. Endelig bliver der sat gang i udviklingen af et coronapas, der indeholder vigtig information om vaccination, test og immunitet. Det vil sætte skub i mobiliteten, der er helt afgørende for at vi kan genstarte vores samfund, siger Thomas Bustrup, international direktør i DI.

Sæt skub i udviklingen

Han mener, at det digitale coronapas kan give dansk økonomi en fast track vej ud af coronakrisen. Det gør det muligt at sætte skub i turismen og erhvervsrejser, der er vigtige for tusindvis af danske eksportvirksomheder.

 

- Nu skal der fuld tryk på udviklingen af en digital løsning i Danmark, som forhåbentlig andre lande også vil lade sig inspirere af. Selv om vores system ikke bliver det samme som i Italien, Tjekkiet og Frankrig, så skal coronapassene tale sammen om de vigtigste informationer. Der venter derfor en standardiseringsøvelse, siger Thomas Bustrup.

 

EU’s stats- og regeringschefer skal drøfte coronapasset i næste uge.

 

- Vi krydser fingre for en hurtig vedtagelse, så vi kan tage hul på arbejdet med at udvikle den bedste løsning. Danske virksomheder er allerede i gang, siger Thomas Bustrup.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com