Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DTL-bekymring over regeringsforslag

5. oktober 2018  |  

Af Redaktionen

Ønsker garanti for, at tiltag ikke bliver social dumping.

 

Regeringen ønsker at gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, da en række brancher her til lands har udfordringer med rekrutteringen.

 

Det fremgår af regeringens udspil til lovinitiativer for næste folketingsår.

 

Hos DTL – Danske Vognmænd anerkender man initiativer, der fremmer dansk vækst. Men sporene skræmmer, lyder det fra brancheorganisationens direktør, Erik Østergaard, der efterlyser en garanti for, at tiltaget ikke får karakter af social dumping.

 

- Jeg er med på, at visse brancher har vanskeligheder med rekrutteringen, og naturligvis er det regeringens forpligtelse at forsøge at sikre de rammer, som kan gøre gode tider bedre og holde længere. Men politikerne har før taget alvorligt fejl, når det gælder konsekvenserne af udenlandsk arbejdskraft. Så det er ikke uden en vis bekymring at jeg ser på regeringens forslag, siger Erik Østergaard og fortsætter:

- Vognmandserhvervet er massivt presset af social dumping. Trods det forhold at vi har haft kendskab til dette i årevis og at årsagerne og metoderne er velkendte, så har politikerne ikke evnet at finde løsninger, der dæmmer op for, at udenlandske chauffører kører de facto indenrigskørsel i Danmark, men på østeuropæiske løn- og arbejdsvilkår. Og flere andre brancher oplever noget lignende, siger han.

 

Erik Østergaard mener dog ikke, regeringen er i nærheden af et flertal på Slotsholmen.

 

- Jeg må erklære mig enig med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Vi har en masse unge mennesker, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi har ufaglærte, som ikke får chancen for at blive faglærte. Vi har unge, som ikke kommer i uddannelse, eller som ikke kan få en lære- eller elevplads. Og vi har flygtninge, som aldrig kommer rigtig i gang eller hvor man ikke får bygget ovenpå den viden og de kompetencer, de har med hjemmefra. Jeg synes, vi bør starte dér. Under alle omstændigheder finder jeg det afgørende, at den danske regering strammer kursen overfor social dumping. Der står ikke en linje i regeringens lovprogram om social dumping, og derfor er det vigtigt at vi sikrer os mod følgevirkninger, som undergraver vores arbejdsmarked. Jeg har faktisk brug for at regeringen kommer med en garanti for, at de vil sætte hårdt ind overfor social dumping, siger DTL-direktøren. /anga.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1249 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com