Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DTL: Miljøzoneregler er ren molbohistorie

Søgeord:

15. november 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

400 gange

Læses i øjeblikket af:

1

- Fremsynede vognmænd skal ikke straffes, lyder det fra Erik Østergaard.

 

Ifølge DTL Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard, er Miljøministeriet og miljøminister Lea Wermelin trukket i arbejdstøjet med henblik på at finde en løsning for de af landets vognmænd, der rammes af problemer på grund af de nye miljøzoneregler.

 

De to fik lejlighed til at drøfte emnet i forbindelse med regeringens præsentation af de indgåede klimapartnerskaber med erhvervslivet.

 

- Jeg havde anledning til at tale med miljøministeren i kanten af statsministerens klimamøde på Marienborg onsdag i denne uge. Hun kunne oplyse, at Miljøministeriet i øjeblikket arbejder på at finde en løsning, så de nye regler for adgang til miljøzonerne i de større byer ikke forhindrer vognmænd med lastbiler med de seneste miljønormer, Euro 5 og Euro 6 biler i at køre i zonerne, uanset hvornår de måtte være registreret, siger Erik Østergaard.

Den afgåede VLAK-regerings sidste handling var en skærpelse af byernes miljøzoner. Skærpelserne har effekt fra 1. juli 2020 og omfatter dieseldrevne lastbiler og busser. Der indføres samtidig miljøzonekrav til dieseldrevne varebiler i de byer, som i dag har miljøzoner; København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense.

 

Men ifølge DTL kom det bag på mange vognmænd, at loven bliver lavet om på en måde, så de miljørigtige biler, vognmændene i sin tid købte i god tro, fra næste år ikke må køre ind i miljøzonerne. Ikke fordi de ikke lever op til forureningskrav og Euro-normer, men fordi de for eksempel er købt i september og ikke i oktober 2009.

 

- Det giver jo ikke mening, at en vognmand med en Euro 5-bil nægtes indkørsel i miljøzonen, bare fordi bilen er indregistreret før den 1. oktober 2009, mens en fuldkommen identisk bil gerne må køre ind, fordi den er indregistreret efter den 1. oktober 2009. Det kunne ikke være beskrevet mere absurd i en molbohistorie, siger direktøren.

- Mange vognmænd forsøgte tilbage i 2009 at være på forkant og købte ind med tanke på miljøet. Det kan ikke være meningen, at de skal straffes af den nye miljøzonelov. Indkørsel til miljøzonerne bør naturligvis afhænge af bilernes forureningsgrad og ikke af, hvornår de tilfældigvis er indregistreret. Der er også mange vognmænd, der opererer med specialkøretøjer, der ikke bare kan forrentes over ti år. Og så bør man ikke alene se på et køretøjs miljøbelastning i drift, men i stedet se på køretøjets samlede miljøbelastning i levetiden fra produktion over driften til skrotningen, siger han. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com