Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Efter ildkamp med pirater

Søgeord:

25. november 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

191 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Danske Rederier: »Angreb viser fregattens nødvendighed«

Som det fremgår her, var besætningsmedlemmer fra den danske fregat Esbern Snare i går onsdag i ildkamp med formodede pirater på en position syd for Nigeria. Ildkampen kostede fire pirater livet, mens én blev såret og sammen med tre andre taget til fange. Heldigvis slap besætningsmedlemmerne fra Frømandskorpset uskadt fra den alvorlige konfrontation.

 

Dybt taknemmelig

Danske Rederier – der efter tre piratoverfald på dansk opererede skibe hen over årsskiftet i det piratplagede farvand i Guineabugten – har presset på for at få dansk militær beskyttelse, ser ildkampen som et bevis på piratproblemets alvor og omfang.

 

- Jeg er dybt taknemmelig over, at det lykkedes at stoppe piraterne i tide, og at vores udsendte på Esbern Snare har gjort det, de er sat i verden for, og passet på besætningerne om bord på vores handelsskibe, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

Anne H. Steffensen er i øjeblikket i Ghana, hvor hun er inviteret med af statsministeren til at besøge de udsendte på Esbern Snare.

 

- Vi har hele tiden sagt, at Guineabugten er verdens farligste farvand, og episoden i går sætter streg under, at det ikke er for sjov, vi er her. Der er i den grad brug for Danmarks indsats, og selvom det kan lyde hårdt at sige, så kommer pirateri med en pris, udtaler siger Anne H. Steffensen.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com