Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Efter Kurt Beier: Padborg-virksomheder undersøges

Søgeord:

9. juli 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

461 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Aabenraa Kommune varsler tilsyn med overnatningslokaler i transportbranchen.

 

Kurt Beier-sagen får nu konsekvenser for transportvirksomhedens kolleger i Padborg.

 

Ifølge Aabenraa Kommune vil transportbranchen i den kommende tid få tilsynsbesøg, der skal afdække, om der i Padborg findes overnatningsfaciliteter, der ikke lever op til kravene, når virksomhederne i transportbranchen har overnattende chauffører.

 

- Sagen (Kurt Beier-sagen, red.) udløste et straksforbud fra Aabenraa Kommune om at fjerne de ulovlige pavilloner og containere, men den startede også en opmærksomhed på, at vi som byggemyndighed er nødt til at føre aktivt og opsøgende tilsyn med disse forhold, siger Philip Tietje, formand for Vækstudvalget for Land og By i Aabenraa Kommune, der har besluttet det aktive tilsyn.

 

Udvalget har besluttet, at i alt 20 udvalgte ejendomsejere i Padborg Transportcenter vil modtage et varslet besøg af en tilsynsførende ekstern rådgiver i aftentimer eller weekender.

- Vi har også besluttet at søsætte en oplysningskampagne over for transportbranchen forud for tilsynet med de erhvervsmæssige overnatningsfaciliteter, da det er et kompliceret område, der bliver berørt af mange forskellige regelsæt og lovgivninger, siger Philip Tietje og understreger, at tilsynets fokus er, om ejendomsejerne overholder Bygningsreglementet:

 

- Vi er godt klar over, at den samlede problemstilling omkring udenlandske chauffører med ophold i Danmark også handler om lønoverenskomster, opholdsperioder samt køre- og hviletid. Men det er ikke kommunens opgave at føre tilsyn med, siger han.

 

De udvalgte 20 virksomheder får et orienteringsbrev med varsling af tilsynet. Oplysningskampagnen, der skal forebygge ulovlige lokaleforhold i hele transportbranchen i Aabenraa Kommune, bliver afviklet i august.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com