Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Efter massiv kontrol: ”Positiv tendens i transportbranchen”

Søgeord:

20. september 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

196 gange

Læses i øjeblikket af:

0

I kølvandet på stor tungvognskontrol i Herning er der ros fra politiet til transportbranchen.

 

Politiets Tungvognscenter Nord koordinerede fredag kl. 9-16 en omfattende tungvognskontrol i Herning kommune, hvor i alt 162 køretøjer blev standset ved rasteplads Søby Vest og Søby Øst.

 

Den såkaldte multikontrol blev gennemført i samarbejde med en bred pallette af samarbejdspartnere og aktører: Færdselsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, veterinære myndigheder, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Forsvaret, Nordjyllands Politis operative færdselsafdeling og politiets bremseprøvestand m.fl.

 

- Formålet med en sådan multikontrol, med så mange forskellige interessenter, er at kontrollere bredt i forhold til tung- og varevognstrafikken i Danmark, forklarer politikommissær Claus Kjær-Pedersen, der leder TCN.

 

- Kontrollen er målrettet føreren, køretøjerne samt køretøjernes belæsning med mere. Der kontrolleres løn- og ansættelsesforhold og om førerne har erhvervet og medbragt de fornødne kørekort, beviser, tilladelser og så videre i forbindelse med kørslen, fortæller politikommissæren, der tilføjer, at man naturligvis også kontrollerer, om køretøjerne er i lovlig og forsvarlig stand.

Udviklingen er positiv

Og med disse mange opmærksomhedspunkter fra myndighedernes side er det ikke let at slippe igennem sådan en kontrol uden ”anmærkninger”, hvis man ikke har orden i sagerne. 162 køretøjer var en tur under luppen, og politikommissær Claus Kjær-Pedersen udtrykker stor tilfredshed med alles indsats under kontrollen – også de kontrolleredes:

 

- Vi har sammen – som det fremgår – kontrolleret en hel del køretøjer i dag, og selvom der er noteret mange overtrædelser, er tendensen klart, at der er sket en positiv udvikling i transportbranchen, fastslår Claus Kjær-Pedersen.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk