Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Endnu en Padborg-vognmand i cabotage-klemme

Søgeord:

28. januar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

577 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Transportvirksomheden Erik Petersen A/S tiltalt for 450 overtrædelser af cabotageregler.

 

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi har tiltalt transportvirksomheden Erik Petersen A/S i Padborg for overtrædelse af cabotagereglerne i 450 tilfælde. Det skriver Fagbladet 3F.

 

Der er afholdt et forberedende retsmøde ved Retten i Roskilde i sagen, men der er endnu ikke sat dato på selve retssagen.

 

Cabotagekørsel – altså udenlandske lastvognes indenrigs transporter – er fuldt lovligt. Men reglerne sætter en øvre grænse for cabotagetransporter til tre transporter inden for syv dage. Herefter skal den udenlandske lastvogn forlade Danmark, før den igen kan udføre cabotage transporter i Danmark.

 

Bødestraffen for en enkelt overtrædelse af cabotagereglerne er på 35.000 kroner. Den kan dog fordobles eller tredobles, hvis der er tale om særligt skærpende omstændigheder.

Det er dog ikke givet, at anklagemyndigheden vil kræve en samlet bøde på 450 gange 35.000 kroner. Det vil formentlig først blive kendt, når retssagen starter.

 

Erik Petersen A/S i Padborg har ifølge Færdselsstyrelsen 41 vognmandstilladelser til kørsel med gods for fremmed regning.

 

Selskabets direktør Keld B. Petersen har ifølge Fagbladet 3F fortalt, at tiltalen har rystet virksomheden. Men han ønsker ikke at kommentere på tiltalen.

 

H.P. Therkelsen

Sagen er ikke den første af sin art. Tidligere i denne måned kom det frem, at transportvirksomheden H.P. Therkelsen A/S i Padborg er tiltalt for 1200 overtrædelser af cabotagereglerne.

 

Men der er heller ikke her fastsat nogen dato for retssagen. Men H.P. Therkelsens adm. direktør Peter Therkelsen har tidligere erklæret, at virksomheden er stærkt uenig i anklagerne.

Der er ikke tidligere ført så omfattende sager om overtrædelse af cabotagereglerne ved en dansk domstol. Derfor forventes sagerne at danne præcedens i tilsvarende sager i fremtiden.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk