Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

EU-Kommisionen: Det indre marked skal fungere

Søgeord:

17. marts 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

289 gange

Læses i øjeblikket af:

1

COVID-19: Europa-Kommissionen opfordrer medlemslandene til at holde indre grænser åbne for varer og transportarbejdere.

 

EU-Kommissionens formand Usula von der Leyen fastslog inden weekenden, at EU’s indre marked skal opretholdes, selv om medlemslandene var i fuld gang med at lukke grænserne.

 

Von der Leyen påpegede, at det handlede om at sikre forsyningerne af medicin og hospitalsudstyr fortsat skulle kunne passere grænserne og nå ud til dem, der har behov for hjælp. Men også om, at opretholde vareforsyningen til borgerne og forsyningen af råvarer og halvfabrikata til europæisk industri.

Hun advarede også medlemslandene mod at gå enegang.

 

EU fulgte allerede mandag flere medlemslandes - herunder Danmarks - og lukkede EU’s ydre grænser. Samtidig gav EU-landenes finansministre grønt lys for en gigantisk hjælpepakke, der skal afbøde de voldsomme økonomiske konsekvenser af virus-epidemien.

Fri passage for varer og transportarbejdere

Mandag meddelte EU-Kommissionen, at den anbefaler fri passage for varer og transportarbejdere ved grænselukninger for at begrænse corona-virus-smittefaren.

 

Ifølge ITD anbefaler Kommissionen at medlemslandene ved grænselukninger sikrer fri bevægelse for transportarbejdere, herunder lastbilchauffører, som er en nøglefaktor for at opretholde forsyningssikkerheden.

 

Kommissionen peger på, at grænselukninger skal være proportionale, og at der skal undgås alvorlige forstyrrelser af forsyningskæder for varer og gods. Kommissionen anbefaler også, at man ved grænselukninger sikrer fri bevægelse for transportarbejdere, herunder lastbilchauffører, som er en nøglefaktor for at opretholde forsyningssikkerheden.

 

- ITD er ligesom EU-Kommissionen stærkt optaget af, at forsyningssikkerheden skal opretholdes i den aktuelle vanskelige situation. Det kræver proportionalitet i de grænselukninger, som vi ser gennemført lige nu i hele Europa. Alle lande holder heldigvis åbent for passage af gods og varer, men vi oplever restriktioner i forhold til den fri bevægelighed for transportarbejdere, der skal arbejde i andre EU-lande. ITD håber, at alle EU-lande vil følge Kommissionens anbefalinger. Det er vigtigt, at der ikke er restriktioner, der forhindrer den internationale transport på tværs af grænser. Det gælder også i forhold til at få transportmedarbejdere ind over grænserne, siger ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen.

For drastiske tiltag i enkelte medlemslande

Enkelte EU-medlemslande har indrettet deres grænselukninger på en måde, at transportarbejdere, der skal passere landet for at udføre vigtigt transportarbejde i et andet EU-land, ikke får lov til at passere.

 

- Lastbilchaufførerne er nu engang en nøglefaktor i forhold til at sikre forsyningssikkerheden i hele Europa, og fri bevægelighed for transportmedarbejderne er essentielt for at forhindre kapacitetsproblemer. Vi kan kun opfordre til, at alle lande følger de retninger, som EU-Kommissionen har udstukket – også i forhold til transportarbejderne, siger Carina Christensen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com