Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

EU-penge til flere sikre lastbil-p-pladser

Søgeord:

23. september 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

280 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ITD: Presserende behov for flere lastbil-rastepladser - ikke bare de sikrede.

Europa-Kommissionen har netop afsat 100 millioner euro til at etablere flere sikre lastbilrastepladser i Europa. ITD hilser Kommissionens udspil velkommen, men peger samtidig på, at det haster langt mere med at øge den almindelige rastepladskapacitet for lastbiler.

 

- Det er selvfølgelig glædeligt, at EU nu afsætter penge til at etablere flere sikre rastepladser, men set fra ITD’s synspunkt er der langt større behov for at få bygget flere almindelige lastbilparkeringspladser, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD.

 

I EU er der i dag ca. 300.000 lastbilparkeringspladser, og heraf er blot 3 procent – ca. 7.000 – såkaldt sikre rastepladser. Der kan søges om midlerne til både at bygge nye sikre rastepladser eller opgradere de eksisterende.

Problem overalt

- Vores medlemmer beretter dagligt om problemer med at finde ledige parkeringspladser i forbindelse med, at chaufførerne skal holde deres pauser eller daglige hvil. Det problem oplever vi over alt, hvor vores lastbiler kører - både herhjemme og i de andre EU-lande. Det er ikke tilfredsstillende, at chaufførerne skal vælge mellem at få en bøde for at overtræde køre- og hviletidsbestemmelserne eller en parkeringsbøde for at holde et sted, man ikke må, siger Henriette Kjær.

Førsteprioritet i hele EU

Pengene til de sikre rastepladser kan søges gennem infrastrukturfonden CEF, Connecting Europe Facility. Desværre viser erfaringerne fra tidligere tilskudsrunder, at det på grund af de komplicerede EU-regler er svært at få adgang til CEF-midlerne.

 

- For os at se er problemet med for få parkeringspladser til lastbiler så stort og så presserende, at det bør have førsteprioritet. EU og de nationale regeringer må derfor intensivere arbejdet med at udvide antallet af almindelige rastepladser for lastbiler, understreger Henriette Kjær.

 

ITD deltager selv i en ekspertgruppe, nedsat af EU-Kommissionen om sikre rastepladser. Det er planen, at der oprettes sikre rastepladser for lastbiler for hver 100 km langs det såkaldte TEN-T vejnet, der dækker stort set alle EU-lande, og som også går igennem Danmark.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com