Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Farvel til forsvarsforbeholdet

Søgeord:

2. juni 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

319 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Danske Rederier håber, ja til EU’s forsvarssamarbejde vil styrke indsatsen mod pirater.

 

Da det onsdag aften stod klart, at et stort flertal af danskerne havde stemt ”JA” til afskaffe forsvarsforbeholdet, blev resultatet mødt med stor tilfredshed hos Danske Rederier.

 

For Anne H. Steffensen, der som adm. direktør i Danske Rederier aktivt har deltaget i debatten og hele vejen igennem argumenteret for et ”JA”, kom det meget klare resultat som en forløsning.

 

- Helt konkret betyder det, at vi nu fra dansk side kan få indflydelse på og indgå i EU-ledet missioner rundt om i verden. For os i Danske Rederier betyder det først og fremmest, at Danmark nu kan deltage på lige fod med andre EU-lande i antipirat-missioner, og vi tilmed kan bringe forslag om missioner til bordet, siger Anne H. Steffensen.

Forsvarsforbehold er fortid

Blandt mange gode argumenter for at stemme ”JA” blev det meget konkrete eksempel med EU’s antipirat-mission ”ATLANTA” brugt af mange politikere og meningsdannere under valgkampen.

 

Danmark har nemlig - trods det at vi er en af verdens største søfartsnationer - været afskåret fra at deltage. På grund af det forsvarsforbehold, der nu er fortid.

 

- Det er meget vigtigt for os - og især for vores søfolk - at Danmark spiller en aktiv rolle i bekæmpelse af pirateri. Og Danmark har erfaring med netop piratbekæmpelse. Det har vi set ved både Øst- og Vestafrika. Hvis vi nu kan begynde at tilrettelægge indsatser i EU-regi, så lover det godt, siger Anne H. Steffensen, der vil opfordre regeringen til at arbejder for en anti-piratmission i Guinabugten i EU-regi.

- Vores største sikkerhedsudfordring er uden sammenligning i Guineabugten vest for Afrika, hvor Esbern Snare var på mission. Derfor mener jeg, at det ville være oplagt at foreslå en EU-ledet anti-piratmission i det område, siger Anne H. Steffensen.   /Smir

 

FAKTA:

Danmark er verdens sjette største søfartsnation målt på opereret tonnage.

Skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv. Danske rederier eksporterede sidste år for 325 milliarder kroner.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk