Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fem ønsker til kommunalpolitikerne

Søgeord:

5. november 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

161 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Kommunevalg 2021: ITD kræver transport og logistik bliver tema i lokalvalgene.

 

Kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november 2021 er vigtigt for transport- og logistikvirksomheder over hele landet. Men hvad skal lokalpolitikerne sætte fokus på, hvis de vil transportvirksomhederne det godt?

 

Det giver ITD sit bud på med fem ønsker fra transportbranchen til de kommende kommunalpolitikere.

 

Den 16. november skal der – som de fleste nok har opdaget - sættes kryds på stemmesedlerne i landets 98 kommuner og fem regioner.  

 

Ifølge ITD er det dog langtfra ligegyldigt, hvor krydset bliver sat, hvis man betragter stemmesedlerne med vejgodstransportpolitiske briller.

 

Brancheorganisationen har i flere år taget temperaturen på, hvor transport- og logistikvenlige de danske kommuner er. ITDs måling rangordner kommunerne efter, hvor gode rammebetingelser den enkelte kommune tilbyder transport- og logistikvirksomhederne.

»ITD afdækker med sin årlige måling, hvilken kommune i Danmark, der skaber de allerbedste rammer for vejgodstransporten, lastbilerne og chaufførerne, og hvor man er bedst til at tænke den tunge transport ind i den samlede mobilitetsplanlægning,« skriver ITD.

 

Den seneste måling resulterede i, at brancheorganisationen forleden kårede Vejle Kommune som ”Årets Transportkommune”.

 

-Vi har i flere år afdækket, hvordan kommunerne prioriterer transport- og logistikbranchen i det daglige politiske arbejde. Og vores medlemmer er ikke i tvivl: Der er bare nogle steder i Danmark, hvor det er nemmere at komme med en lastbil, hvor infrastrukturen fungerer, hvor lastbilerne hilses varmere velkommen end andre steder – og hvor man har gjort en indsats for at skabe gode rammer for både lastbilerne og chaufførerne. Der er fortsat brug for, at der i kommunerne konsekvent arbejdes for at sikre optimale forhold for de tunge transporter, som jo er et afgørende fundament for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt, udtaler Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Fem fokus-områder

ITD fremhæver fem såkaldte hovedindsatsområder, som brancheorganisationen mener kommunalpolitikerne bør forbedre vilkårene.

 

- Investeringer i det lokale vejnet, herunder både nye investeringer samt vedligeholdelse af vejnettet.

 

- Gode lokale faciliteter, herunder stor parkeringskapacitet for lastbiler, god rastepladskapacitet med mulighed for overnatning og adgang til toiletfaciliteter for chaufførerne og adgang for modulvogntog til lokale veje.

 

Udlicitering og udbud, så kommunerne sørger for, at vognmandsopgaver som fx indhentning af affald og snerydning bliver varetaget af private virksomheder.

 

Grønne tiltag, herunder fx anvendelse af klimavenlig asfalt og adgang til alternative drivmidler.

Regler og regulering, herunder fx lempelige regler i forhold til, hvor længe lastbilerne må holde parkeret på de lokale vejarealer. Det er også vigtigt med løbende dialogmøder med transportbranchen, og at vejgodstransporten prioriteres i kommunens lokale erhvervspolitik.

- I ITD støtter vi alle kandidater, der vil transportvirksomhederne det godt. På den måde er vi farveblinde. Vores mål er at motivere de lokale politikere til konsekvent at sikre optimale forhold for de tunge transporter, som jo er et afgørende fundament for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt, siger Carina Christensen.

 

Interesserede kan læse mere om ITD’s hovedindsatsområderne i pjecen ”Flere veje til kommunal- og regionsvalget 2021”, der findes på brancheorganisationens hjemmeside.     /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com