Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Finanslov: Kun ét togt til DANMARK og GEORG STAGE

Søgeord:

31. august 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

221 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Finansministeren vil halvere antallet af unge, der starter uddannelsen i riggen på et af skoleskibene.

 

Selvom der de seneste år har været sat penge af til, at skoleskibene kunne sejle to togter om året - og derved uddanne flere søfarende - er der i regeringens finanslovsudspil ikke sat penge af til de såkaldte dobbelttogter.

 

Det er ærgerligt, mener Danske Rederier.

 

- Vi er helt afhængige af at sikre konstant tilstrømning af nyuddannede søfarende til branchen. Ikke mindst til offshore-rederierne og nærskibsfarten, som nu og i de kommende år har stort behov for arbejdskraften. Vi ved, at eleverne fra skoleskibene i høj grad får job efter endt uddannelse, og derfor ærgrer det mig, at regeringen ikke har prioriteret dobbelttogterne i dens udspil, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

Georg Stage kan uddanne 63 ekstra søfarende med et ekstra togt og hos Skoleskibet Danmark er det 80 søfarende pr. togt. Derfor bør dobbelttogterne få en fast bevilling på finansloven, mener Danske Rederier.

 

- Jeg håber, at de andre partier vil tage ønsket om dobbelttogter med sig til forhandlingsbordet. Det giver super god mening at sætte penge af til et ekstra togt og få unge, som ofte ikke har anden ungdomsuddannelse, ind på uddannelses- og arbejdsmarkedet, siger Anne H. Steffensen.

 

Skoleskibenes tidligere elever – de ubefarne skibsassistenter - har en arbejdsløshed i nærheden af nul, hvilket især skyldes, at blandt andre offshore-rederierne aktivt efterspørger flere ubefarne skibsassistenter.   /Smir

 

 

FAKTA:

Et ekstra togt koster 18 mio. kr. for begge skoleskibe

Dobbelttogter vil årligt sikre uddannelse for næsten 300 unge og en vej i job i Det Blå Danmark

Skoleskibene sikrer uddannelse og vej i job for unge uden ungdomsuddannelse

Der er et højt optag af kvinder på skoleskibene – 50 pct. på Georg Stage

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at det giver 2,2 mio. kr. i statskassen, hver gang en ung flyttes fra passiv forsørgelse til et aktivt arbejdsliv.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com