Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Fjern lastbilerne – de er ikke målgruppen

Søgeord:

11. februar 2021  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

997 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ITD vil have tunge erhvervskøretøjer undtaget i nyt lovforslag om vanvidskørsel, men regeringen frygter, det kan skabe smuthuller i loven.

 

Lovforslag L 127 går i øjeblikket sin gang i Folketinget.

 

Med forslaget vil regeringen skærpe indsatsen over for såkaldt vanvidskørsel, blandt andet ved at skabe mulighed for konfiskation af køretøjet – også selv om dette ikke ejes af chaufføren, der begår lovovertrædelsen – såkaldt tredjepartskonfiskation.

 

For nylig var der førstebehandling af L 127 i folketingssalen, og her fremgik det tydeligt, at lovforslaget især søger at komme vanvidsbilisme i leasede muskelbiler til livs. Baggrunden er et par tragiske sager, der har kostet menneskeliv, men hvor myndighederne ikke har haft mulighed for at konfiskere køretøjet, da det i øjeblikket ifølge lovens bogstav er endog meget svært at gøre i tilfælde, hvor køretøjet er ejet af et leasingselskab.

Interesserer man sig for erhvervstransport, kørte man som seer af Folketingets TV denne dag forgæves ned ad en blind vej. Lastbiler blev ikke nævnt én eneste gang.

 

Dette til trods for, at regeringen vil lade erhvervskøretøjer omfatte af afsnittet om tredjepartskonfiskation.

 

Hos brancheorganisationen ITD er man utryg ved tredjepartskonfiskations-delen af L 127, da man her mener, det kan skabe mere utryghed end tryghed. Ligesom en række andre transportorganisationer har ITD sendt høringssvar til transportministeriet, men regeringen vil tilsyneladende ikke give sig på dette punkt.

- Vi er ikke målgruppen

I et interview til Transport Tidende fortæller Henriette Kjær, politisk chef i ITD, at hun fulgte med i førstebehandlingen af L 127 og er overrasket over, at den tunge transport ikke blev nævnt.

 

Den tunge transport blev ikke nævnt en eneste gang under førstebehandlingen af L 127. Hvad tror du, det skyldes?

 

- Jeg troede egentlig, at tunge erhvervskøretøjer ville blive bragt op under førstebehandlingen – at nogle af politikerne ville tage det op og være parat til at drøfte, om tunge køretøjer skulle undtages. Når det ikke skete, tror jeg, det er fordi, man mener, det er en hypotetisk situation. Der skal rigtig meget til, før der kan ske en konfiskation som følge af vanvidskørsel inden for den tunge transport, siger Henriette Kjær.

Hvis det tilsyneladende er ret usandsynligt, at lastbilchauffører skulle bryde loven i en sådan grad, at der kan blive tale om tredjepartskonfiskation, hvorfor er det så overhovedet et problem, at den tunge transport også indgår i lovforslaget?

 

- Når vi er flere transportorganisationer, der har afgivet høringssvar, hvor vi problematiserer, at vi er omfattet, så er det fordi, vi ikke er målgruppen. Lovforslaget er ikke møntet på os, og det skaber kun usikkerhed, fordi bestemmelserne er så vagt formuleret, at det er op til den enkelte anklager at vurdere, hvornår der er tale om vanvidskørsel, siger ITD’s politiske chef og trafikordfører for Konservative i Folketinget fra 2005-2011.

Helt særlige tilfælde

Under førstebehandlingen af L 127 lød den største bekymring fra Ole Birk Olesen, at en bilejer uforvarende kan få konfiskeret sin bil, hvis denne låner den ud til naboens dreng, der efterfølgende laver vanvidskørsel. Den tidligere transportminister ønskede Benny Engelbrechts svar på, om der kan gøres undtagelser for loven i dette tilfælde.

 

Transportministeren svarede herefter fra folketingssalens talerstol, at der ikke kan gøres undtagelser for særlige grupper, da det – ligesom i tilfældet med leasingfirmaer – vil kunne skabe mulighed for at finde smuthuller i loven. Og altså således heller ikke for den tunge transport – hvis det udsagn skal tages bogstaveligt.

 

Men ifølge Transportministeriet skal der være tale om helt særlige tilfælde, før en tredjepartskonfiskation af et erhvervskøretøj kan finde sted.

Det fremgår af Transportministeriets svar til ITD, som Transport Tidende er kommet i besiddelse af.

 

Ifølge svaret gør det sig gældende, at tredjemandskonfiskation af køretøjet omfatter tilfælde, hvor føreren har kørt spirituskørsel med en alkoholpromille over 2,00, eller hvis føreren ved kørslen har begået forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten. Med mindre føreren har gjort sig skyldig i ovenstående forhold, kan der ikke foretages konfiskation af køretøjet, lyder det i ministeriets svar til ITD.

 

Hvad angår højresvingsulykker, skriver ministeriet til ITD, at uagtsomt manddrab i henhold til lovforslaget alene skal betragtes som vanvidskørsel, hvis der er tale om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

 

Men den forklaring giver Henriette Kjær ikke meget for:

- Det er helt åbent, hvordan den del skal tolkes, og det skaber usikkerhed. Er det eksempelvis en skærpende omstændighed, hvis en chauffør laver en højresvingsulykke, fordi han er træt, men ellers overholder sine køre- og hviletidsbestemmelser? Der er passager, hvor der er beskrevet uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, og det er lidt en joker for os, hvornår de skærpende omstændigheder træder i kraft, siger Henriette Kjær.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com