Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Global samhandel i fare

Søgeord:

6. april 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

424 gange

Læses i øjeblikket af:

1

COVI-19:  Pas på I ikke slår verdenshandlen ihjel

 

 

En samlet shippingbranche kommer nu med et opråb til verdens ledere om ikke at umuliggøre verdenshandlen med benspænd for søfarende og lasten gennem havnene.

 

I øjeblikket gør rederierne en kæmpe indsats for at opretholde forsyningslinjerne under coronakrisen. 90 procent af verdenshandelen fragtes med skib, og shippingbranchen er afgørende for, at der også er varer i butikkerne under krisen.

 

Det skriver Danske Rederier.

 

Men de særlige omstændigheder ved blandt andet rejseaktivitet begynder at give rederierne udfordringer, der i sidste ende påvirke verdenshandelen, hvis ikke der handles i tide.

 

Derfor kommer en samlet international shippingbranche nu med et fælles opråb til regeringer i hele verden: Tag hensyn til søfolk og adgang til havnene under krisen, ellers kan verdenshandelen gå i stå.

- Det er et meget stærkt signal, at vi nu i samlet flok sender ét fælles budskab. Den internationale handel er en forudsætning for, at samfundene kan fungere, men hvis der er for mange benspænd for rederierne, vil det påvirke verdenshandelen. Lasten skal kunne komme til og fra havnene uden unødvendige hindringer, siger Jacob K. Clasen, direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier.

 

IMO-brev

Det er FNs internationale maritime organisation (IMO), der har sendt et brev til alle medlemslande på opfordring af en lang række brancheorganisationer inden for de maritime erhverv. I brevet er en række anbefalinger fra erhvervet til regeringerne om, hvad de bør være særligt opmærksomme på.

 

- Vi har medlemmer herhjemme, som har rejst denne problemstilling i god tid, og vi har fra Danske Rederiers side taget det videre med vores søfartsorganisation. Det er helt nødvendigt, at vi ser politisk handling i tide. Søfolk er nødt til at kunne rejse rundt i verden for at på- og afmønstre, ligesom de skal have adgang til lægehjælp på trods af coronavirussen, siger Jacob K. Clasen.  

Et dansk rederi har oplevet at måtte ligge i forhandlinger med en national myndighed på højt plan i næsten et døgn for at få et besætningsmedlem med en knust finger tilset af en læge.

 

I det nævnte eksempel lykkes det til sidst at få lægehjælp, men det viser, at frygten for coronavirus har konsekvenser for driften af rederierne.   /Smir

 

FAKTA:

IMO opfordrer blandt andet landenes myndigheder til:

 

- At anerkende søfarende som ’nøglemedarbejdere’ uanset nationalitet og sikre dem passage i forbindelse med besætningsskift samt ved akut behov for lægehjælp eller testning.

 

- At forlænge eller på anden måde sikre de relevante tilladelser og certificeringer til skibe og søfolk.

 

- At anerkende havnearbejdere og andre tilknyttede funktioner som ’nøglemedarbejdere’ samt sikre modtagelse og effektiv håndtering af skibe og lastbiler i havn, herunder en effektiv og proportionel grænsekontrol.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com