Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Halløj på rastepladserne - 3. del

Søgeord:

29. oktober 2018  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

1336 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Klumme af Henrik Beck, politik- og kommunikationschef i Danske Speditører.

 

Med ét pennestrøg er antallet af rastepladser med chaufførfaciliteter langs hovedlandevejene hastigt på vej til at blive halveret. 134 steder på det trafikale Danmarkskort ændrer rastepladserne status til rene holdepladser, som er helt uden faciliteter som borde, bænke og skraldespande. Det giver nye udfordringer for lastbilchaufførerne og dermed for logistikken.

 

At der 16 af disse steder tillige også er fjernet toiletter, er en særlig historie, der har afstedkommet en del kritik. Det skyldes, at fjernelsen af i hvert fald ét af toiletter har ført til, at bilisterne har skidt i skovbunden. Det har Jydske Vestkysten og Ekstra Bladet dokumenteret til overflod.

 

Når Vejdirektoratet har vurderet, at alle 16 toiletter var så utidssvarende, at de ikke ville blive savnet, må man spørge, om der har der været 100 procent styr på besøgstallene og de besøgendes adfærd på rastepladserne?

Velkommen til 3. del af vores føljeton ”Halløj på rastepladserne”.


Halløj #7: Skraldespande opstillet af andre myndigheder
De 134 tidligere rastepladser, som nu er nedklassificeret til holdepladser, er fordelt over hele landet. Gør lastbilchauffører holdt på disse pladser for at spise deres medbragte mad, må det i sagens natur enten ske stående ude i den fri natur eller i førerhuset.

Bordene og bænkene er fjernet fra Vejdirektoratets pladser. Det samme er skraldespandene. Også dem i Sønderjylland og Midtjylland, hvor Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen ellers gør en stor indsats for at gøre bilister og andre opmærksom på, at madpapir og madaffald i naturen kan få drastiske konsekvenser.
 
Derfor har de to styrelser netop sat skilte op på rastepladser i området for at fortælle folk, at de skal huske at bruge skraldespanden. ”Ellers risikerer man, at rester fra madpakken smitter vildsvin med afrikansk svinepest”, som man skal læse på Naturstyrelsens hjemmeside. Budskabet bliver serveret på hele syv sprog.


Skiltene bliver i første omgang sat op på 16 rastepladser langs motorvejene mellem Padborg, Esbjerg og Kolding og på 16 rastepladser langs de tosporede veje op til Grindsted og Varde.

Naturstyrelsen sætter endda nye skraldespande op, ”som er bedre sikret mod vildsvin”. Det kan i et fødevaresikkerheds-perspektiv måske til en vis grad kompensere for de mange skraldespande, som Vejdirektoratet har fjernet.
 
Halløj #8: Utidssvarende og/eller overflødige faciliteter?
Efter vores opfattelse er det ganske enkelt for meget at nedklassificere godt halvdelen af rastepladserne ved hovedlandevejene på én gang. Det er ekstra kritisk, fordi det tidsmæssigt falder sammen med, at det nu er blevet forbudt at parkere mere end 25 timer på rastepladserne langs motorvejene. Begge dele er slemme nok hver for sig, men den kombinerede effekt af de to initiativer er ret uoverskueligt.

Havde man valgt at nedklassificere f.eks. 25 rastepladser ad gangen og løbende evaluere på det sammen med branchen, ville vi nok have set på det med mildere øjne.

Det er formentlig hævet over enhver tvivl, at der på en del af de tidligere rastepladser langs hovedlandevejene har været faciliteter, som både har været utidssvarende og overflødige. Men det synes som om, at Vejdirektoratet i nedlæggelsen af de 134 rastepladser som rastepladser alene har været optaget af, om faciliteterne var været utidssvarende. Og ikke haft fokus på, om der fortsat er brug for dem.

Toilettet på den meget omtalte rasteplads ved Ribe, hvor folk efter nedlæggelsen nu skider i skovbunden, har helt klart været utidssvarende, men ikke overflødigt.

Halløj #9: Kan danske vognmænd og chauffører bare overtage?
EU-Kommissionen har netop modtaget et svar fra transportminister Ole Birk Olesen, hvor han blankt afviser, at parkeringsindgrebet mod langtidsparkering på rastepladserne langs motorvejene er udtryk for diskrimination på baggrund af nationalitet. Omvendt står der jo i finansloven for 2018, at formålet er at forhindre at særligt udenlandske lastbiler langtidsparkerer.

EU-Kommissionen har i åbningsskrivelsen skrevet, at ”De nye regler I Danmark vil påvirke chauffører fra andre medlemsstater uforholdsmæssigt mere end danske chauffører, da danske lastbilchauffører i de fleste tilfælde vil være i stand til at komme hjem, når de skal have et længere hvil”.

 

Uanset hvad, så rejser det et praktisk spørgsmål om danske vognmænd og chauffører ville kunne overtage transportarbejdet til og fra Danmark, hvis det skulle lykkes at holde udenlandske vognmænd, udenlandske chauffører og udenlandske lastbiler ude.

 

Svaret er ubetinget NEJ: I forvejen er lastbilkapaciteten stærkt presset. Herhjemme mangler der netop nu mindst 2.500 chauffører. En polsk universitetslektor har på et arrangement i Danske Speditører dokumenteret, at chaufførmanglen på europæisk plan er ved at nærme sig 300.000.


Selv med det antal udenlandske lastbiler, der kører til og fra Danmark, betyder det, at det bliver stadig sværere at få fat i en lastbil. Det siger sig selv, at udfordringerne ville blive langt større, hvis der ikke var udenlandsk kapacitet til rådighed.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com