Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Hurtigere hjælp på motorvejene

26. februar 2019  |  

Af Redaktionen

Forsøg fra Fyn udbredes til hele landet.

 

I fremtiden kan ventetiden blive kortere for danske bilister, når de fanges i kø på motorvejene efter et uheld.

 

Vejdirektoratet iværksætter i samarbejde med politiet et tiltag, der skal rydde motorvejen hurtigere efter uheld. Konkret går det ud på, at Vejdirektoratet fremover hurtigere vil sende vogne - primært ladvogne og sværvogne, der kan fjerne køretøjer – frem til uheldsstedet, så snart der indløber en melding om, at der er sket et uheld et sted på motorvejsnettet. Hidtil har praksis været, at vognene først blev sendt af sted, når man fik besked om, at der var brug for dem.

 

Initiativet udspringer af et pilotforsøg, som Vejdirektoratet, politiet, sundhedsberedskabet og de kommunale redningsberedskaber for tiden udfører på Fynske Motorvej. Et pilotprojekt, der netop handler om at afprøve nye metoder til at rydde vejene hurtigere efter uheld og andre hændelser på motorvejen.

- Siden sommeren 2018 har vi afprøvet metoden med at sende ladvogne og sværvogne ud til uheld på den Fynske Motorvej hurtigere end sædvanligt, og resultaterne har været så positive, at vi nu udbreder tiltaget til hele landet, siger Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet.

 

Ifølge Vejdirektoratet vil det koste 1 mio. kr. årligt at gennemføre initiativet, men den udgift betaler sig hurtigt tilbage, ved at samfundsøkonomiske tidstab ved, at trafikanter holder i kø efter uheld, ifølge Vejdirektoratets beregninger reduceres med 35-70 mio. kr.

Den nye metode vil især være brugbar ved små og mellemstore uheld, mens de større og mere komplicerede uheld skal håndteres på anden vis, lyder det fra Vejdirektoratet.

- Den tid, vi spilder på at holde i kø på motorvejene, kan bruges meget bedre – eksempelvis sammen med familien eller på arbejdet. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at spildtiden bliver så kort som mulig, og denne nye praksis kan være et redskab hertil, så vejene ikke bliver blokeret i unødig lang tid efter uheld. Indsatsen for at rydde op efter uheld skal ske så hurtigt og effektivt som muligt samtidig med, at oprydningen selvfølgelig skal foregå på forsvarlig vis, siger transportminister Ole Birk Olesen. /anga.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

175 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com