Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

I kølvandet på Hanstholm: Måske er der brug for en national strategi?

Søgeord:

30. november 2022  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

761 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Måske bør havne og kommuner ikke stå alene med beslutninger om udvidelser og erhvervsudvikling, mener Jakob Svane fra Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

 

Tirsdag aften besluttede en efter sigende frustreret kommunalbestyrelse i Thisted Kommune at stoppe den økonomiske blødning i Hanstholm Havn, der kæmper med en stor milliongæld.

 

Det blev til en stram bandage i form af en ændring af styreformen i havnen fra selvstyrehavn til kommunalt ejet.

 

Altså ønsker kommunen nu at overtage styringen af havnen, for ”ellers går det rivende galt”, som kommunens borgmester, Niels Jørgen Pedersen (V), i går udtalte til TV Midtvest.

 

Hanstholm Havn har en gæld i omegnen af 630 mio. kr. og et underskud på driften i 2021 på 17 mio. kr., og ifølge det vestjyske medie er der konstateret forhold, der kan være ansvarspådragende.

 

- Vi har i kommunalbestyrelsen et stærkt fokus på, at vi skal have stærkere styring af Hanstholm Havn. Det betyder også, at vi undersøger, om der er forhold i den økonomiske styring af havnen, der kan danne grundlag for at gøre et ansvar gældende, lyder det fra borgmesteren til TV Midtvest.

Havnevirksomheder: National strategi?

Hos Danske Shipping- og Havnevirksomheder (DSHV) under Dansk Industri lyder det fra sekretariatschef Jakob Svane, at nogle kommunale havne er overinvesterede.

 

- Overinvesteringen i Hanstholm Havn koster nu skatteborgerne i Thisted Kommune 175 mio. kr. Hvis de er heldige, siger han.

 

Sekretariatschefen peger på, at det er en svær balancegang, hvis der er ønsker om lokal erhvervsudvikling og ønsker om mere havnekapacitet nationalt.

 

- Men måske der kunne være behov for en overordnet national strategi for, hvordan vi gør det? Så beslutningen ikke udelukkende hænger på den enkelte havn og kommune? I den nuværende situation er der al for lidt havnekapacitet nogle steder – for eksempel i Aarhus - og for meget andre steder – for eksempel i Hanstholm - til skade for hele det danske samfund, siger Jakob Svane.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk