Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Infrastrukturforlig støves af

Søgeord:

21. august 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

385 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Transportminister genopliver infrastrukturforlig fra foråret.

 

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil anvende det forlig, den foregående regering indgik med Dansk Folkeparti kort før Folketingsvalget, om store infrastrukturinvesteringer, som basis for forhandlinger om et nyt bredt forlig.

 

Det skriver TV2 News.

 

Transportministeren orienterede tirsdag Folketingets trafikudvalg om planerne om ny forhandlinger på infrastrukturområdet.

 

DI Transport-kommentar

Benny Engelbrechts udmelding hilses velkommen i DI Transport. Her siger

branchedirektør Michael Svane:

 

- Det er afgørende for Danmark og for dansk erhvervslivs konkurrencekraft, at der bliver investeret i infrastruktur. Når medarbejdere og varer sidder fast i køer på motorvejene, går der tid, som vi kunne bruge på noget andet og mere værdifuldt, siger Michael Svane.

Trængsel

DI Transport peger på de trængselsproblemer, som stadig flere trafikkanter kæmper med.

 

- Der bliver stadig mere trængsel på vejene. Derfor er det nødvendigt at investere i veje, kollektiv trafik og cykelstier. Det skal vi gøre samtidig med, at vi omstiller transport- og drivmidlerne i en mere klimavenlig retning, siger Michael Svane, og fortsætter:

 

- Regeringen ønsker en 10-årig plan for investeringer i infrastrukturen og med rullende planlægning hvert 5. år. Jeg er meget enig med regeringen i, at der er brug for en langsigtet plan. Og jeg vil gerne opfordre partierne i Folketinget til at indgå et bredt forlig, så vi får en helt nødvendig politisk stabilitet om de kommende investeringer, siger Michael Svane.

Han vurderer, at der er brug for mindst 70 mia. kr. i investeringer i det kommende årti.

- Behovet bliver mere presserende, jo længere man venter. Det er dyrt at investere i infrastruktur, men det er dyrere at lade være, siger Michael Svane.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com