Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Investeringer i infrastruktur betaler sig tilbage

Søgeord:

8. juli 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

204 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Ministerium undervurderer værdien af investeringer, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

 

Der er gode afkast i at investere i infrastruktur, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Beregninger af tre udvalgte motorvejsprojekter i den store plan for infrastrukturen frem mod 2035 viser, at man kan forvente en høj gennemsnitlig selvfinansieringsgrad af investeringerne. Det er beregninger, som Finansministeriet burde have lavet, lyder det fra AE-direktør.

 

Dynamiske effekter af offentlige investeringer

I tre regneeksempler viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at udvalgte motorvejsprojekter betaler sig selv tilbage for det offentlige med cirka en tredjedel af prisen i gennemsnit.

 

30 procent af investeringerne i den tredje Limfjordsforbindelse, tredje etape af Kalundborgmotorvejen og tredje etape af Frederikssundsmotorvejen kommer således tilbage i statskassen set over projekternes levetid via såkaldte dynamiske effekter.

 

Fælles for de tre projekter er, at de er vedtaget som en del af aftalen om den historisk store infrastrukturplan, som alle partier i Folketinget indgik den 28. juni 2021.

Anlægsbudgettet for de tre motorvejsprojekter er i alt cirka 11 mia. kr.

 

- Det er store beløb, der er i spil i infrastrukturplanen, men man skal huske på, at statskassen med investeringerne skaber en masse indtægter i mange år fremover. Hvis man regner skatteindtægter og det hele med, falder prisen på de her projekter markant. Projekterne er delvis selvfinansierende, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

 

I anlægsfasen udgør projekterne rene udgifter, men så snart vejene bliver taget i brug, begynder de at give overskud for det offentlige, fordi de dynamiske effekter mere end opvejer driftsudgifterne til at vedligeholde vejene.

 

Analysen viser, at de tre projekter øger BNP med 840 mio. kr. på sigt og arbejdsudbuddet med 210 fuldtidspersoner.

 

- Når man forbedrer borgernes og virksomhedernes transportmuligheder, så de skal bruge mindre tid på at komme fra A til B, påvirker det BNP og arbejdsudbud positivt. Det er vigtig økonomisk viden i beslutningsfasen omkring infrastrukturprojekter, siger Lars Andersen.

Ministerie undervurderer værdien

Når staten beregner rentabiliteten af investeringer i infrastruktur, opgør den ikke de dynamiske effekter af investeringerne. Det betyder, at værdien af sådanne investeringer konsekvent bliver undervurderet, lyder det.

 

- Det er bredt anerkendt, at investeringer i infrastruktur er af afgørende betydning for økonomisk vækst i et samfund, men Finansministeriet regner ikke gevinsterne med i beslutningsgrundlaget. Når embedsfolkene kun ser på udgiften for statskassen, er der fare for, at man investerer for lidt i forhold til hvad der er samfundsmæssigt optimalt, siger Lars Andersen.

 

- I vores analyse har vi regnet på selvfinansieringsgraden i tre af projekterne i infrastrukturplanen, men egentlig burde Finansministeriet have foretaget beregningerne af hele infrastrukturplanen, siger Lars Andersen.

- Når det kommer til skattelettelser, medtager Finansministeriet altid de dynamiske effekter af udgifterne, hvor man antager, at folk arbejder mere, når man sænker en skat eller afgift. Men når det kommer til offentlige investeringer i infrastruktur, medregner man ikke de dynamiske effekter, selvom det er åbenlyst, at forbedrede jernbaner og veje vil øge aktiviteten i samfundet og generere skatteindtægter, siger Lars Andersen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com