Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Israelsk opereret tankskib angrebet

Søgeord:

2. august 2021  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

219 gange

Læses i øjeblikket af:

1

To besætningsmedlemmer har mistet livet under angreb ud for Omans kyst.

 

Det israelsk opererede tankskib Mercer Street blev 29. juli udsat for et ikke nærmere beskrevet angreb ud for Omans kyst. Ifølge US Navy er to besætningsmedlemmer på tankskibet blevet dræbt i forbindelse med angrebet. Det antages, at der er anvendt en drone til angrebet.

Det skriver maritime.direct.

 

To orlogsskibe fra USA’s flåde – hangarskibet USS Ronald Reagan og destroyeren USS Mitscher - eskorterer nu tankskibet Mercer Street. US Central Command – der konstant opretholder et betydeligt militært beredskab i regionen oplyser, at der er sendt eksperter i demontering af eksplosiver om bord på tankskibet, for at sikre, at der ikke er yderligere fare for besætningen og skibet.

 

USA har også erklæret, at man vil støtte en nærmere efterforskning af angrebet. Mercer Street er japansk ejet, men opereres af Zociac Maritime og sejler under liberiansk flag.

The usual suspect

Selv om ingen har påtaget sig ansvaret for angrebet, så har Israels udenrigsminister anklaget Iran for at stå bag angrebet. Iran har ikke reageret på de alvorlige anklager.

 

Iran anses for den hovedmistænkte bag en lang række angreb på den civile skibstrafik i Omanbugten og Den Persiske Havbugt i de sidste 2-3 år. De mange angreb fik Danmark til at indsætte en fregat i samarbejde med andre europæiske flådestyrker i regionen. Senere overtog Danmark ledelsen af den flådestab, der kontrollerer flådeenhederne i AGENOR/EMASOH-styrken, der har til formål at beskytte den civile skibsfart samtidig med man arbejder for at nedtrappe konflikten mellem forskellige parter i området.

 

Besætningsmedlem på et amerikansk krigsskib i Oman-bugten holder vagt under passage af Omanbugten tidligere i år. (Pressefoto: US Navy)

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com