Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD: DF-forslag er chikane og højrepopulisme

Søgeord:

20. oktober 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

347 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Det er uden for skiven at foreslå, at udenlandske lastbiler kun må køre om natten, mener brancheorganisationen.

 

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen foreslår i en artikel i Transportmagasinet, at udenlandske lastbiler kun må køre på danske motorveje mellem kl. 22 og 05.

 

Det er udtryk for højrepopulisme, som forsøger at grave grøfter i transporterhvervet, og partiet burde i stedet bruge tid på at gøre det lettere at være vognmand og chauffør i Danmark.

 

Det mener brancheorganisationen ITD, der tilføjer, at det i en tid med stor mangel på godschauffører i Danmark er helt uden for skiven at foreslå chikane af udenlandske lastbiler. Derfor afviser ITD’s administrerende direktør, Stefan Schou, forslaget fra Alex Ahrendtsen.

 

- Der skal være ordentlige løn- og arbejdsvilkår for alle, der går på arbejde, men motorvejen er faktisk arbejdspladsen for de udenlandske lastbiler, når de er i Danmark. Hvis det er trængsel, man er bekymret for, så er det alle kontorarbejdere, der må finde en alternativ rute ind på kontoret, siger Stefan Schou.

Han anerkender, at Dansk Folkeparti har brug for opmærksomhed og har svært ved at trænge igennem lydmuren, men de højrepopulistiske forslag graver helt unødvendigt grøfter mellem parterne i transporterhvervet, mener han.

 

- Jeg håber, at DF fremadrettet vil arbejde mere seriøst med vejgodstransport. Der er en masse at tage fat på. Når vi taler de udenlandske lastbiler, så er det stadig et problem, at vi i Danmark ikke kan få kradset parkeringsbøder ind. Hvis DF vil gøre det lettere at være vognmand og chauffør i Danmark, så har vi i Danmark et katalog på 42 sider med bøder og sanktioner, som de passende kunne kaste sig over, fortæller Stefan Schou.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk