Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD glæder sig til kortere sagsbehandlingstider

Søgeord:

17. december 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

333 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Ny politiaftale kan især blive god for organisationens medlemmer i Østdanmark.

 

Hos ITD hilses velkommen den nye politiaftale, der blandt andet indebærer, at udstedelse af særtransporttilladelser overdrages fra politiet til Vejdirektoratet, mens andre administrative opgaver overføres til Færdselsstyrelsen.

 

- I ITD hilser vi politiaftalen meget velkommen. Særligt vores særtransportmedlemmer øst for Lillebælt har hen over sommeren oplevet urimeligt lange sagsbehandlingstider, når de har ansøgt om særtransporttilladelser under det nuværende setup, så ændringen skulle gerne sikre en bedre og mere smidig løsning for fremtiden, siger Steffen Johannsen, chefkonsulent hos ITD.

 

Han mener, at overflytningen af opgaven kan indebære flere fordele for branchen.

 

- Det er helt sikkert muligt at gøre processen med ansøgninger om særtransporttilladelser mere smidig og enkel, ikke mindst ved brug af digitale og semiautomatiske løsninger. Vi har tiltro til, at Vejdirektoratet er den rette myndighed til at varetage opgaven med udstedelse af særtransporttilladelser for fremtiden. Vejdirektoratet har i mange år været dybt involveret i afvikling af særtransporter i Danmark, og derfra har Vejdirektoratet høstet stor erfaring i forbindelse med forskellige tunge og omfangsrige transportprojekter, vej- og brobegrænsninger samt løbende vejarbejder, der medfører restriktioner for særtransporter. Dermed er der et godt udgangspunkt at bygge videre på, siger Steffen Johannsen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com