Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD: Lad private overtage brev- og pakkemarkedet

Søgeord:

14. november 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

177 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Brancheorganisationen opfordrer til politisk opgør med PostNord.

 

EU-domstolen har sagt god for den milliardindsprøjtning til PostNord, som blev foretaget af den danske og svenske stat. Dommen kommer, efter EU-domstolen har behandlet en række klager fra ITD, blandt andet over den massive statslige støtte, som blev besluttet med en fælles aftale mellem Danmark og Sverige fra 2017 om styrkelse af PostNord.

 

Men blåstemplingen fra EU’s side af den massive statsstøtte ændrer ikke på, at hele konstruktionen med et statsligt post- og pakke selskab bør ophøre.

 

Det mener i hvert fald brancheorganisationen ITD.

 

- Vi mener helt grundlæggende, at det hører fortiden til, at staten poster milliarder i deres egen vognmandsforretning, når der er masser af private transportvirksomheder, der kan udføre opgaven. Derfor er det også vores klare opfordring til en kommende regering, at den lægger en plan for fremtidens post- og pakkemarked, der får private til at klare opgaven, siger Stefan K. Schou, administrerende direktør i ITD.

ITD har siden aftalen mellem Danmark og Sverige om styrkelsen af PostNord klaget over en lang række forhold i statsstøtten. Det førte blandt andet til at, PostNord i 2021 skulle tilbagebetale næsten en halv milliard kroner til staten, da støtten gav selskabet en urimelig økonomisk fordel i forhold til de private konkurrenter.

 

Men beslutningen om, hvorvidt man overhovedet vil have en statslig aktør på post- og pakkemarkedet i Danmark, kan alene træffes af det politiske niveau.

- Vi håber og tror, at politikerne har fået øjnene op for, at post- og pakkemarkedet anno 2022 sagtens kan håndteres af private aktører, som allerede tilbyder danskerne pakke- og brevprodukter, som de er fuldt tilfredse med. Derfor er relevansen af en statslig spiller på post- og pakkemarkedet også for længst udspillet - og det er et stort antal danskere i øvrigt også enig i, siger Stefan K. Schou med henvisning til en undersøgelse foretaget i 2021.

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk