Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD: Realistisk grøn målsætning søges

Søgeord:

24. januar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

200 gange

Læses i øjeblikket af:

0

I dag er der godt 50 indregistrerede el-lastbiler i Danmark, minder brancheorganisationen om.

 

Der skal være 10.000 lastbiler, som drives af el eller brint på de danske veje i 2030. Det er blandt ambitionerne i en ny rapport fra Dansk Energi og Dansk E-Mobilitet, som foreslår store investeringer i omstillingen af lastbiler.

 

Brancheorganisationen ITD peger på, at der skal ske betydelige politiske landvindinger, hvis man skal komme i nærheden af 10.000 nulemissionslastbiler i 2030.

 

- Det er meget positivt, at to væsentlige aktører i den grønne værdikæde nu også går ind i kampen for at omstille lastbilerne. Det er dog vigtigt, at vi i organisationerne går til politikerne med en fælles og realistisk målsætning for den grønne omstilling af de tunge transporter. I ITD har vi meget svært ved at forestille os et scenarie, hvor hver anden solgte lastbil i 2030 er et nulemissionskøretøj – selv hvis ambitionen bliver fulgt op med meget konkrete og mærkbare politiske tiltag, der også understøtter vognmændene i deres grønne investeringer, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

- El-teknologien er slet ikke klar endnu til at løse en lang række transportopgaver, hvor særligt de helt tunge drenge i klassen må kigge i retning af andre løsninger. Så selv med de rigtige politiske greb, vil der stadigvæk være behov for andre drivmidler som eksempelvis biogas og biodiesel. Det kommer vi ikke udenom frem mod 2030, og det budskab bør vi i organisationerne stå sammen om at fremme over for politikerne, siger Carina Christensen.

 

ITD glæder sig over, at flere og flere aktører nu kaster sig ind i kampen for at fremme den grønne omstilling af de tunge transporter.

 

- Der har i lang tid været al for ensidigt fokus på grøn omstilling af personbilerne. De tunge transporter er heldigvis nu kommet med på den grønne agenda, så der kan lægges massivt pres på det politiske niveau for at komme videre. Det er der hårdt brug for. Her taler vi ikke kun om opsætning af den nødvendige ladeinfrastruktur, men også en langt større politisk vilje til at hjælpe vognmændene med de meget dyre investeringer i eksempelvis el-lastbiler, der i dag er tre gange dyrere end deres diesel-pedant. Derfor er vi også helt enige i, at det er bydende nødvendigt med flere støttemidler til indkøb af køretøjer, som vi hele tiden har opfordret til, siger Carina Christensen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk