Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD-ros til klippekort-ordning

Søgeord:

6. juli 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

299 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Håndsrækning til specialkøretøjer i miljøzonerne.

 

Når der fra 1. januar 2022 stilles krav om, at dieseldrevne lastbiler skal være registreret efter den 1. januar 2015 eller leve op til Euro VI for at køre ind i miljøzoner, kan det få store konsekvenser for de vognmænd, der råder over lastbiler med meget dyre opsætninger og lange afskrivningsperioder. For at tage den værste brod af udfordringerne med specialkøretøjerne indfører Miljøstyrelsen dog nu en klippekortordning, hvor der udstedes 25 miljøklip, som kan anvendes inden for 5 år, og det er udmærket, mener ITD.

 

- Det bedste havde været, at man helt undtog de meget dyre og avancerede specialkøretøjer fra de generelle krav, men når det nu ikke kunne lade sig gøre, er vi glade for, at Miljøstyrelsen er gået med til at udforme en dispensationsordning. Vi betragter klippekortordningen som et udmærket redskab, der tager hensyn til nogle af de udfordringer, som vognmænd med specialkøretøjer står over for, når miljøzonekravene igen skærpes ved årsskiftet, siger politisk chefkonsulent i ITD Lasse Kristoffersen.

ITD kæmpede for at få de tunge specialkøretøjer helt undtaget, da skærpede miljøzonekrav blev behandlet i Folketinget i 2019. Det blev ikke en realitet, så derfor har fokus fra branchen været på at få gennemført lempelser via dispensationer.

 

- Det var en politisk beslutning ikke at undtage tunge specialtransporter fra kravene, så der er grund til at rose Miljøstyrelsen for at lytte til branchen. Resultatet er en ordning, der er til at administrere, og som sikrer, at vognmænd ikke pludselig står med enorme tab på dyre køretøjer, siger Lasse Kristoffersen, der dog også forudser vanskeligheder:

 

- Vi kan godt være bekymrede for, at man kun kan komme i betragtning til klippekortet, hvis man kan fremvise dokumentation fra filterleverandører om, at det enten er teknisk umuligt eller uforholdsmæssigt omkostningsfuldt at få eftermonteret et filter. Det må der findes praktiske løsninger på, siger Lasse Kristoffersen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com