Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD satser digitalt

8. april 2019  |  

Af Redaktionen

ITD skal arbejde mere digitalt og styrke automatiseringen.

ITD skal være et førende videnscenter inden for digitale løsninger og datadrevet rådgivning inden for vejgodstransport og logistik. Til at bistå ITD’s arbejde nedsættes et ”advisory board for digitalisering og automatisering af dansk vejgodstransport- og logistik”. Det fortalte ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen, i sin beretning på ITD’s generalforsamling 2019.

 

Vejgodstransporten står over for en gennemgribende digitalisering i det kommende årti. Hvis vi her i Danmark skal være ”de bedste”, så kræver det, at medlemmerne og deres medarbejdere forstår at udnytte de nye digitale forretningsmodeller. Derfor vil ITD fremover være endnu mere aktiv med digital service. Det fortalte ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen, i sin beretning på ITD’s generalforsamling 2019.

 

- Vi etablerer derfor en ny afdeling, der skal gøre ITD til et ”førende videnscenter inden for digitale løsninger og datadrevet rådgivning inden for vejgodstransport og logistik”. Arbejdet skal skabe direkte værdi for medlemmerne, og vi ansætter en ny digitaliseringschef, som aktivt skal hjælpe dem med at udnytte digitale løsninger til at komme helt i front, siger hun.

Rådgivning ved IT-indkøb

Fremover vil ITD også hjælpe medlemsvirksomhederne endnu mere med at finde nye digitale produkter, forretningsmodeller og arbejdsformer, der kan styrke deres konkurrencekraft og lette hverdagen. Ligeledes vil der være rådgivning ved it-indkøb med kravsspecifikationer og juridiske forhold, og ITD vil etablere netværk om digitalisering. Internt vil ITD selv gå foran som det gode eksempel med digital medlemsbetjening og sagsbehandling for at yde en bedre og mere målrettet service for medlemmer og kunder.

 

Der er lang vej, før selvkørende og førerløse lastbiler bliver en realitet på vejene, men I fremtiden bliver vi gradvist mere og mere automatiserede. ITD mener, at Danmark skal bidrage meget aktivt til en ”tidlig udvikling” af teknologiparat lovgivning vedrørende selvkørende og førerløse enheder. Det gælder både i Danmark og i resten af EU.

- Til at bistå ITD’s arbejde nedsætter foreningen nu et ”advisory board for digitalisering og automatisering af dansk vejgodstransport- og logistik”, fortæller Carina Christensen.

 

- Samtidig foreslår vi, at der – hurtigst muligt - nedsættes en arbejdsgruppe med virksomheder, myndigheder, teknologieksperter og transportorganisationer til at løse opgaven. Vi er i ITD 100 procent klar til at bidrage, og vi vil fremover systematisk overvåge udviklingen inden for selvkørende og førerløs vejgodstransport i andre lande for at modvirke, at Danmark sakker bagud, siger hun.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

373 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com