Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD: Velkommen til transportminister Trine Bramsen

Søgeord:

4. februar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

261 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Nu tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) er i dag tiltrådt som ny transportminister.

 

ITD byder den nye transportminister velkommen og ser frem til et tæt samarbejde om vejgodstransportens udfordringer. For ITD er det afgørende, at ministeren har respekt og interesse for vejgodstransporten, og at hun hurtigt kommer på omgangshøjde med de mange vigtige sager, der skal håndteres i vejgodserhvervet.

 

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede i dag Danmarks nye transportminister. Det bliver Trine Bramsen, som skal sætte sig i ministerstolen på Frederiksholms Kanal.

 

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, byder Trine Bramsen velkommen og håber på et tæt samarbejde mellem ministeren og branchen.

 

- Vi vil fra ITD og vejgodserhvervet først og fremmest sige velkommen til transportminister Trine Bramsen. Vi ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde om vejgodstransportens udvikling. Vejgodstransporten er et gennemreguleret erhverv, og her vil Trine Bramsens fortid som retsordfører komme hende til gavn. Sammen skal vi sikre lovgivning og nye politiske tiltag, der understøtter – og ikke kvæler den danske vejgodstransport, siger Carina Christensen, adm. direktør i ITD.

Vigtige opgaver på bordet

Der ligger en lang række vigtige opgaver klar på bordet i ministerkontoret, men øverst i bunken bør den store infrastrukturplan 2035 ligge klar til den nye minister. For planen indeholder nye vejinvesteringer for 64 mia. kr., og de må ikke blive forsinket.

 

- Vi håber og forventer, at ministeren som det første tager fat på eksekveringen af infrastrukturplan 2035. Planen har været flere år undervejs, og det er helt afgørende for udviklingen af Danmarks vejgodserhverv, at arbejdet med planen videreføres. Der er et kæmpe behov for at få udbygget de centrale motorvejsstrækninger, og det vil koste samfundet og erhvervet dyrt, hvis det arbejde bliver forsinket, siger Carina Christensen.

- Vi håber også, at hun meget hurtigt vil sætte turbo under den grønne omstilling af den tunge transport. Her mangler vi i den grad politisk retning og handlekraft. Endelig kommer hun også til at forholde sig til den kritiske mangel på arbejdskraft i transporterhvervet, og her haster det med at finde bæredygtige løsninger, siger Carina Christensen.

 

Klar med hjælp

Vognmandserhvervet står i disse år foran store udfordringer, og det håber ITD, at ministeren vil sætte sig grundigt ind i.

 

- Vi vil gøre vores til hurtigt at introducere Trine Bramsen for vilkårene i vejgodstransporten. Branchen repræsenterer 88.000 direkte og indirekte beskæftigede og bidrager med 60 mia. kr. til dansk BNP. Vores erhverv udgør derfor et uvurderligt fundament for vækst og velstand i det danske samfund. Vi opfordrer til, at Trine Bramsen går i dialog med transportvirksomhederne og nøje lytter til erhvervet, så vi sammen kan løse tingene fornuftigt. Derfor er Trine Bramsen også altid velkommen til at komme ud og møde branchen, afslutter Carina Christensen.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk

Ret cookie-samtykke