Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Kilometerafgift er problematisk

Søgeord:

7. december 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

548 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Lastbilafgift er en dyr måde at opkræve skat, mener DTL.

 

Den nye aftale på vejtransportområdet modtages ikke med roser af brancheorganisationen DTL Danske Vognmænd, der mener, at det er skævt, at tunge køretøjer skal holde for, når regeringens drømme om flere elbiler skal realiseres.

 

- Ingen kan jo være imod, at personbilafgifterne omlægges så det i højere grad bliver attraktivt at købe grønne biler. Princippet om et CO2-fortrængningskrav på brændstoffer, så det bliver mere attraktivt at købe grønne brændstoffer, giver også fin mening. Men en kilometerafgift for lastbiler er problematisk. Det er en ekstrem dyr måde at opkræve skat på og det provenu der er, bør gå tilbage til det transporterhvervet, der skal betale regningen. Det er en meget lidt velkommen julegave i rent rødt gavepapir. Resultatet er at ”fodre hunden med sin egen hale – det bliver forbrugerne, der i sidste ende kommer til at betale regningen, siger Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL.

- Politikerne må have glemt, hvem der har kørt og sikret forsyningerne, mens resten af samfundet lukkede ned. Lastbilerne kan ikke bare lige skiftes ud, fordi alternativerne ikke findes. Vi har helt nye tal for, at danskerne aldrig har været mere velhavende, og politisk vil man nu have flere el-biler. Men vognmændene har ikke de samme alternativer teknologisk, som personbiler. Og de har i årevis været under pres for social dumping. Det er ikke rimeligt at lade vognmændene bære byrden for omstillingen, mens trængslen og de reelle CO2-udfordringer forbliver uløste. Nu er det så åbenbart et projekt, der tænkes iværksat i 2025, og meget kan ske inden da. Men uanset hvad, vil lastbilerne i Danmark med en sådan afgift blive beskattet med yderligere to milliarder kroner om år, udtaler DTL-direktøren.

Dybt skuffet

De politiske partier er i aftalen enige om, at Danmark fra 2025 træder ud af samarbejdet om eurovignetten med henblik på at indføre en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler over 12 tons. Den konkrete afgiftsmodel aftales senere efter et oplæg fra regeringen. Erik Østergaard kalder partiernes aftale for ren populisme:

 

- Politikerne tør åbenlyst ikke binde an med privatbilismen, el-biler eller ej. Frygten for vælgerhavets vrede er for stor. I praksis vil det tage adskillige år at omlægge den danske bilpark til el-biler. Langt de fleste el-biler har lange leveringstider. Ikke at bruge relativt nye biler helt op giver desuden en stor samlet miljø- og klimabelastning. Dét bør enhver regering naturligvis have med i sine samlede vurderinger. Vi har noget imod en skatteskrue, der helt uden hensyn omfordeler fra vognmænd til privatbilister.

- DTL har siddet med i regeringens klimapartnerskab, og vi var i den forbindelse med til at udvikle en stribe forslag til regeringen. Forslag som rettede sig mod reel, positiv klimaeffekt, som også vil hjælpe på trængslen, og som ikke kaster rundt med regningerne for den omstilling, som Danmark naturligvis også skal undergå i de kommende år. Jeg er dybt skuffet over den behandling, vi nu har fået med dette initiativ, slutter Erik Østergaard.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com