Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kokain i lange baner

Søgeord:

13. maj 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

284 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Toldstyrelsen havde succes med beslaglæggelsen af det farlige stof i 2019.

 

I 2019 beslaglagde Toldstyrelsen knap 90 kilo kokain. I 2018 var tallet knap seks kilo.

 

Det høje tal skyldes først og fremmest en række store beslag i løbet af året. I maj tilbageholdt toldere på Rødbyhavn en varevogn med 18 kilo kokain, og senere samme dag fandt toldere i Københavns Lufthavn seks kilo kokain skjult i kufferter. I december fandt toldere i Københavns Lufthavn på ny knap syv kilo kokain gemt i shampooflasker, og på Aarhus Havn lå 40 kilo kokain skjult i en container.

 

- Smuglerne forsøger sig med forskellige kreative måder at indføre ulovlige varer. Derfor har vi toldere placeret i hele landet, der laver effektiv toldkontrol baseret på stikprøver, risikovurderinger og overvågning, siger Preben Buchholtz, kontroldirektør i Toldstyrelsen.

Toldstyrelsen finder kokain i både flydende og i fast form i mange forskellige typer af varer og transportmidler. Toldstyrelsen råder over narkohunde, som kan snuse sig frem til pakker og breve, der er værd at åbne. Når Toldstyrelsens beslaglægger narkotika i toldkontrollen, overdrages sagerne til politiet, der tager stilling til den videre efterforskning.

 

- Sidste år beslaglagde tolderne knap 90 kilo kokain, der var på vej over Danmarks grænser. Vi går målrettet efter de smuglere, der forsøger at indføre euforiserende stoffer som eksempelvis kokain, siger Preben Buchholtz.

 

Toldstyrelsen har i dag 800 medarbejdere til at sikre smidig handel og effektiv toldkontrol og kontrollerer grænseovergange med kontrolenheder i hele landet, hvoraf Københavns Lufthavn og grænseovergangen i Padborg er de største. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com